BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger fagligt stærke pædagoger på 35- 37 timer om ugen, der vil vokse sammen med os. Vi er et spændende hus med en natur-bevægelse og mat/science profil, som er i gang med en spændende byggeproces, der skal munde ud i et nyt børnehus, som står klar til indflytning maj 2024.
Kom og bliv en del af et spændende børneliv i naturskønne omgivelser!
Børnehuset Sølyst er et integreret børnehus med to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. I det pædagogiske arbejde lægger vi vægt på målrettede, pædagogiske indsatser med engagerede og nærværende voksne. I vores tilgang til børnene prioriteres anerkendelse og medbestemmelse, hvilket for os betyder masser af omsorg og hensyn til det enkelte barns læring og udvikling.
Vi søger er pædagoger som blandt andet:
- Er en motiverede drivkraft
- Er relationskompetente
- Er initiativrige og kan føre ideerne ud i livet
- Trives med at tage ansvar
- Kan samarbejde på tværs af stuer og afdelinger
Vi tilbyder dig
En professionel arbejdsplads, der vægter høj faglighed og fokus på opgaveløsning. Dine kollegaer bidrager til et positivt og humørfyldt miljø, hvor det prioriteres højt at skabe en aktiv og faglig velbegrundet hverdag for børnene. - Et forældresamarbejde, hvor vi i gensidig respekt og fællesskab, skaber trivsel og udvikling for det enkelte barn og gruppen. Vi bruger bl.a. ICDP og sansemotorik som pædagogisk redskab for arbejdet med den 'Ny Styrket Læreplan'.
Som ny medarbejder i huset er du med til at implementere den Ny Styrket Læreplan for dagtilbuddet i kommunen, du får en uddannelse i ICDP og sansemotorik. Vi er en arbejdsplads, der har et særligt fokus på det enkelte barns sprogudvikling i alderen 0-6-år.
Dagtilbud Katrinedal består af ti børnehuse samt dagplejen, hvor vi samarbejder på tværs og lærer af hinanden – både på ledelses– og medarbejderniveau. Vi arbejder ud fra Holbæk Kommunes Børne– og Ungdomspolitik samt strategien for Fremtidens Dagtilbud og Inklusionsgrundlag.
Mødekultur i Sølyst
Der afholdes i gennemsnit to aftenmøder om måneden, udviklingsmøde fra kl. 16.30 – 19.30 samt team/stuemøde fra kl. 16.30-18.30. Derudover samles vi én gang om året til en pædagogisk lørdag for hele huset.
Vi afholder forældresamtaler en gang om året eller efter behov. Din personlige forberedelse foregår i børnehusets åbningstid, medmindre andet aftales.
Din nærmeste leder er den pædagogiske leder i huset, Lotte Sørensen, der afholder MUS – og feedbacksamtaler og har det daglige ledelses– og personaleansvar.
Du har mulighed for at orientere dig på vores hjemmeside eller ved at kontakte leder, Lotte Sørensen, på tlf. 72 36 59 64 og aftal nærmere info om Sølyst.
På vores hjemmeside https://dagtilbudkatrinedal.holbaek.dk/boernehuse-og-dagplejen/boernehuset-soelyst/ kan du opleve meget mere om vores hus.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist
12. januar 2024.
Samtaler
17. januar 2024.
Opstart
1. marts 2024.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Ellebjergvej, 31B, 4450 Jyderup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961458