Børns sprog vokser med ny metode

Foto: Holbæk Kommune.
dato

Ny forskning viser, at 'LæseLeg', en metode der involverer børn aktivt i oplæsning af billedbøger, har en positiv effekt på børns sprogudvikling.

Metoden fremmer børnenes kommunikative evner og støtter dem i at indgå i fællesskaber. Dagplejer Tina Andersen har oplevet, at børnenes sprog og sociale samspil har udviklet sig mærkbart gennem LæseLeg.

Forskningen viser, at metoden har ens effekt uanset børnenes køn, baggrund eller sprogudvikling. Forskningsprojektet 'Læseleg i vuggestue og dagpleje' er gennemført af TrygFondens Børneforskningscenter på vegne af Mary Fonden og finansieret af Egmont Fonden.

Resultaterne viser, at LæseLeg har en signifikant positiv effekt på 1-2-årige børns kommunikative kompetencer. LæseLeg kombinerer dialogisk læsning af billedbøger med aktiviteter og lege, der relaterer sig til bogen.

Studiet involverede mere end 700 børn i 1-2-årsalderen fra 16 forskellige kommuner.


https://holbaek.dk/nyheder-og-presse/nyheder/familie-og-boern/2024/boerns-sprog-vokser-med-ny-metode/
Kilde: Holbæk Kommune