Vi søger en kollega, der skal være med til at styrke samarbejdet med private virksomheder og udvikle beskæftigelsesindsatsen i Nordvestsjællands fængsler, så flere indsatte opnår kompetencer, der kan bringe dem videre i job efter løsladelse.
Vil du være med til at skabe tillid og tryghed i Danmarks Fængsler?
Danmarks Fængsler fuldbyrder de straffe, som domstolene idømmer. Det gør vi på vegne af samfundet, og vi er de eneste, der løser den opgave. Derfor sover Danmarks Fængsler aldrig. Hver dag, hver aften og hver nat går vi på arbejde i Danmarks Fængsler. Det gør vi for at få et samfund med mindre kriminalitet og færre ofre.
Danmarks Fængsler står overfor implementeringen af en omfattende strafreform, hvor kriminalitetsforebyggelse, herunder beskæftigelse spiller en central rolle i arbejdet med at nedbringe recidiv. Som en del af strafreformen skal samarbejdet med private virksomheder styrkes i forhold til at tiltrække flere arbejdsopgaver og sikre tilstrækkelige arbejdstilbud. Endvidere skal der ske styrket arbejdspladstræning til indsatte med sociale udfordringer.
Har du relevant erfaring med dette, og har du lyst til at bidrage til en meningsfuld og kompleks samfundsopgave, så er du måske vores nye kollega.
Om dig
- Du har en relevant håndværksmæssig/faglært uddannelse som eksempelvis tømrer, smed, maler, gartner eller lignende. Du formår endvidere at kombinere dine håndværksmæssige evner med en pædagogisk tilgang.
- Du har erfaring med oplæring eller instruktion, gerne af mennesker med forskellige forudsætninger.
- Du har stærke relationelle kompetencer og kan indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer, herunder på tværs af andre faggrupper i organisationen og i eksterne samarbejder med private virksomheder og branchenetværk.
- Du kan bevare roen og overblikket i tilspidsede situationer og møde de indsatte professionelt med tydelig og respektfuld kommunikation.
- Du kan fungere i et fast struktureret fængselsmiljø, hvor orden og sikkerhed er nøgleord, ligesom du er indstillet på at arbejde i et travlt miljø, hvor ikke to dage er ens.
- Du har en pragmatisk tilgang til opgaveløsning og nye initiativer og bidrager positivt til udvikling af værkstedets arbejdsformer og til et konstruktivt arbejdsmiljø.
Hvem er vi?
Jyderup Fængsel udgør sammen med Nykøbing Fængsel Nordvestsjællands fængsler. Jyderup Fængsel er Danmarks eneste kvindefængsel. Fængslet er et hybridfængsel med tre regimer i sikkerhedskategori 3 og 4 med 143 pladser i godkendt kapacitet. Nykøbing Fængsel har 60 pladser og fungerer i øjeblikket som arrestlignende pladser i sikkerhedskategori 3.
Om jobbet
Som medarbejder er du en del den daglige drift af værkstedet. Du får du en vigtig rolle i at motivere og udvikle indsatte gennem meningsfuldt arbejde og struktur i hverdagen, med fokus på sikkerhed, ansvar og resocialisering.
Dine primære arbejdsopgaver vil være
- Udvikle og styrke samarbejdet med private virksomheder med henblik på at skabe flere arbejdsopgaver til indsatte.
- Indhente og udvikle produktionstilbud fra virksomheder, der kan indgå i beskæftigelsesindsatsen i institutionen.
- Afhængig af uddannelsesmæssig baggrund kan du være en del af beskæftigelse af indsatte med produktion, herunder opsyn, oplæring, motivering, støtte og udvikling af indsatte i forhold til at kunne indgå på en arbejdsplads.
- Afholdelse af mindre AMU-kurser, igen afhængig af din baggrund.
- At planlægge, lede og kvalitetssikre produktionen på værkstedet, herunder at tilpasse produktionsopgaver til værkstedernes rammer og målgruppen af indsatte.
- At identificere og kontakte relevante private virksomheder og præsentere muligheder for produktionssamarbejde og indgå aftaler om konkrete produktionsopgaver, herunder vedrørende kvalitet, leveringssikkerhed mv.
- Administrative opgaver i forbindelse med produktionen, herunder kalkulationsberegninger og kundekontakt.
- Arbejdspladstræning med fokus på ansvar, læring og arbejdsdisciplin, samt træning af de indsatte i daglig livsførelse (ADL) med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og muligheder.
- Dokumentere kompetencer og progression hos indsatte.
- At indgå som en del af sikkerheden i fængslet i tæt samarbejde med fængselsbetjente og ledelse.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller snarest herefter.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
For overenskomstansatte sker ansættelse og aflønning i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for Fængselslærere m.fl.
For tjenestemænd sker ansættelse i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark, provinssats. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller med rette erhvervsfaglig uddannelse i løngruppe 3.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler (for overenskomstansatte).
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner (for tjenestemænd).
Arbejdsstedet er Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, 4550 Jyderup.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for evt. uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem senest søndag den 21. juni 2026.
Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen den 21. juni 2026 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest den 25. juni 2026.
Vi indkalder til samtaler løbende og forventer at afholde samtaler i uge 26 i Jyderup Fængsel.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Kenni Lyngberg tlf. 7255 2333.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
I alt ca. 2200 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Jyderup Fængsel, Søbæksparken, 4450 Jyderup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d19ccca0-378d-4819-b467-47bc451f335a