Tag med på en rejse gennem tid og sted, når Benjamin Koppel bringer den barske og medrivende slægtshistorie til live. Foredraget er baseret på Koppels bog "Sommerfuglens stemme", der skildrer den jødiske Koppelman-families historie.
En fortælling om traumer og musikHistorien begynder i 1943 med den talentfulde 24-årige opera-sanger, Ruth Koppelman, der sendes til Theresienstadt, en af nazisternes lejre. Her bliver kærligheden til musikken og en spirende forelskelse hendes redning i en umenneskelig tid.
Et halvt århundrede senere indtaler Ruth sin historie fra et jødisk plejehjem i New York, hvilket giver et indblik i familiens nedarvede traumer og musikkens forløsende potentiale.
Foredraget henvender sig til voksne, der er interesserede i dybere forståelser af historie, musik og menneskelige relationer.
Praktisk information
Dato: Torsdag den 10. april 2025
Tid: Kl. 19:30
Sted: Skarridsøsalen, Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup
Entré: 100 kr
Målgruppe: Voksne
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her