Holbæk Kommune: Udviklingskonsulent til Socialtilsyn Øst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du brænder for det specialiserede socialområde, og har du erfaring med at formidle og omsætte viden og lovgivning på området til praksis, så har vi en stilling ledig som udviklingskonsulent i Socialtilsyn Øst. 

I Socialtilsyn Øst godkender og fører vi tilsyn med ca. 350 tilbud indenfor det specialiserede socialområde og ca. 1.000 plejefamilier. Vi er dedikerede til at føre et fagligt kompetent, systematisk og uvildigt tilsyn, og vi lægger vægt på dialog som et afgørende element i vores tilsynspraksis. 

Som udviklingskonsulent vil du medvirke til at understøtte og udfordre ledelse og medarbejdere i udførelsen og udviklingen af den lokale og nationale tilsynspraksis. Du vil have muligheden for at bruge alle dine kompetencer inden for projektledelse og procesfacilitering, og for at sætte din viden i spil i et dynamisk fagligt område. Du vil sammen med to andre udviklingskonsulenter arbejde tæt sammen med ledelse og tilsynskonsulenter, og være et omdrejningspunkt for fælles læringsmiljøer, og for at skabe motivation, engagement og sammenhængskraft i organisationen.

Vi søger en udviklingskonsulent, der har evnen til at navigere i modsatrettede perspektiver, og som med faglig indsigt og overblik kan skabe fælles læring og refleksion. Vi regner med, at du har en relevant uddannelse og erfaring fra det specialiserede socialområde, og har viden om at arbejde med myndighedsrollen i en politisk styret organisation.

Vi forventer, at du har stærke skriftlige og mundtlige formidlingskompetencer, samt evnen til at arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk. Du skal kunne arbejde med korte deadlines og jonglere med mange opgaver på flere niveauer på én gang. Du skal udvise tålmodighed, overblik og naturlig autoritet overfor både interne og eksterne samarbejdspartnere, og have blik for at være på forkant med behov og efterspørgsel. Vi lægger også vægt på, at du går op i at bidrage aktivt til et trygt arbejdsmiljø og givende tværprofessionelle samarbejder. Det er desuden vigtigt, at du har relevante IT-kompetencer, da vi har en papirløs arbejdsplads.

Dine konkrete opgaver vil bl.a. være at:

  • Foretage interne analyser og evalueringer med henblik på styrkelse af tilsynspraksis 
  • Udpege områder, der kalder på faglig og ledelsesmæssig opmærksomhed for at sikre en høj kvalitet i vores opgaveløsning
  • Deltage i Socialstyrelsens nationale udviklingsaktiviteter bl.a. med henblik på udvikling af systematik og ensartethed
  • Dele, skabe og anvende viden – herunder omsætte viden til værdifuld information for organisationen
  • Tilrettelæggelse og facilitering af møder, faglige temadage og undervisning med interne og eksterne aktører
  • Drive undersøgelses-, udviklings- og implementeringsprocesser
  • Indgå i og drive udviklingsprojekter og arbejdsgrupper internt og på tværs af socialtilsynene
  • Bidrage til tilrettelæggelse af afdelingernes årshjul for vedligehold og udvikling af viden
  • Deltage i tilsyn i et omfang, der understøtter kendskab til praksis

Vi tilbyder dig at blive en del af en organisation, hvor vi er dedikerede til vores faglige opgave og hvor vi mestrer balancen mellem kontrol og udvikling. Vi er en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdage. Vi prioriterer og understøtter frihed under ansvar, og vi gør os umage for at spille hinanden gode i opgaven. Som medarbejder vil du opleve et inspirerende arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi giver os tid til at være sociale både i og udenfor arbejdstid.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Vi indhenter børneattest og straffeattest forud for en eventuel ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Ansættelsesstedet er primært i Jyderup, men med enkelte mødedage om måneden i Nykøbing Falster, når opgaven kalder på det.

Ansøgningsfrist:
Den 2. oktober 2023.
 
Vi holder 1. ansættelsessamtale den 11. oktober og 2. samtale den 26. oktober.
Tiltrædelse ønskes pr. 1. januar 2024 eller tidligere.
 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Afdeling Plejefamilie Johan Christian Hornemann på tlf. 7236 3032 eller udviklingskonsulent Lisbeth Skrubbeltrang Helgesen tlf. 7236 2431.
 
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside https://socialtilsynost.dk/


Socialtilsyn Øst skal bidrage til at sikre kvalitet og udvikling i sociale tilbud og plejefamilier, så børn, unge og voksne understøttes i at udnytte deres potentiale, oplevelse af livskvalitet og mestring af eget liv.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/udviklingskonsulent-til-socialtilsyn-ost/8vyp1i/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906926

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet