Tidligt i morges kl. 04.10 rykkede politi og brandvæsen ud til en brand på Løgtvedvej i Jyderup, Kalundborg. Husets kvindelige beboer vågnede ved, at der var ild i siden af huset, og opdagede, at huset var fyldt med røg.
Kvinden formåede at komme uskadt ud af huset, men trods brandvæsnets indsats stod huset ikke til at redde. Årsagen til branden skal undersøges nærmere, men det formodes, at den kan være opstået omkring en brændeovn.