Køkkenfaglig medarbejder søges til Jyderup Fængsel, Kriminalforsorgen Øst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at lave mad? Trives du med at arbejde med indsatte og se dem udvikle sig? Kan du se dig selv bidrage til, at vores indsatte kommer videre til et liv uden kriminalitet? Så er du vores nye køkkenfaglige værkmester i Jyderup Fængsel.

Om køkkenet i Jyderup Fængsel

Du bliver en del af Jyderup Fængsels produktionskøkken. Her produceres der dagligt mad til Kriminalforsorgen Øst egne institutioner, såsom arresthusene på Sjælland og Lolland-Falster, samt specialafdelinger i de sjællandske fængsler samt Nyborg Fængsel.

I køkkenet kommer du til at indgå i et teamsamarbejde med de 4 øvrige kollegaer i køkkenet, hvor I sammen skal støtte og motivere de indsatte i de daglige opgaver i køkkenet. Køkkenet beskæftiger op til 16 indsatte og din rolle vil hovedsagligt være at vejlede og tilse, at de indsatte under din og kollegaernes kyndig faglig ledelse fremstiller god mad. Samtidig skal du kunne motivere og skabe lyst og nysgerrighed blandt de indsatte for uddannelse og beskæftigelse inden for madlavning ud over hverdagen i fængslet.

Vi forventer, at

  • Du er uddannet kok, ernæringsassistent eller har en anden køkkenfaglig uddannelse
  • Du trives med at arbejde med mennesker med forskellige baggrund
  • Du er ansvarsbevidst, beslutsom og kan arbejde selvstændigt
  • Du ser udfordringer frem for begrænsninger
  • Du trives med at samarbejde tværfagligt med mange forskellige faggrupper.
Vi tilbyder

  • Et udfordrende og anderledes job
  • Gode kollegaer
  • En travl og inspirerende hverdag.
Vi forventer, at

du, såfremt du ikke allerede er værkmester, er indstillet på at gennemføre Kriminalforsorgens 2-årige værkme­steruddannelse. Uddannelsen foregår i langt størstedelen af tiden på Jyderup Fængsel. Derudover vil der være skoldeophold, som foregår på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød eller Møgelkær. Der er løn under hele uddannelsen.

Ud over en personlighedstest og studiekrav, er en del af optagelseskravet til uddannelsen en fysisk test, som du skal kunne bestå. Du kan læse mere om optagelseskrav her.

At være værkmester
Værkmestre er ansat i fængsler og arresthuse og kan være en håndværker med en faglig uddannelse som eksempelvis tømrer, smed eller lignende, men kan også være en ufaglært, der har lyst til at arbejde med de indsatte i værkstederne.

Som værkmester skal du indgå i fængslets beskæftigelse af de indsatte, som beskæftiges inden for en række forskellige faglige håndværksspor. Der udbydes tillige uddannelse til indsatte inden for de faglige spor.

Værkmesterens rolle er at instruere og vejlede de indsatte, så de lærer at arbejde inden for et bestemt fagligt område, men lige så vigtigt er det at give de indsatte interesse for og lyst til at arbejde.

Du kan læse mere om arbejdet som værkmester her, Værkmester - Kriminalforsorgen

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark, provinssats. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller med rette erhvervsfaglig uddannelse i løngruppe 3.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, 4450 Jyderup.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Du søger stillingen via knappen ”søg stillingen”
Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt, og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 6. maj 2024 kl. 08.00.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enhedschef Kenni Lyngberg, tlf. 7255 2333.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst er en sammenlægning af to tidligere områder: Område Hovedstaden og Område Sjælland, der udover vores Områdekontor Øst består af:
Otte institutioner fordelt på hele Sjælland inkl. Bornholm og Færøerne.
De otte institutioner har to åbne fængsler, 17 arrester, to lukkede fængsler, ungekriminalforsorgen, to Fodlænkeafdelinger (Intensiv Overvågning), syv KIF afdelinger og et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Jyderup Fængsel, Søbæksparken , 4450 Jyderup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034338

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet