Jyderup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Algade, Nykøbing Sj.Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Rosenvangsvej, GreveGranvejen, Fårevejle
Lundemosen, Greve
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Bragesvej, RingstedNordhøj, Køge
Dieselvej, Køge
Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand
Kl. 06.50 torsdag morgen var en 20-årig kvinde fra Haslev årsag til et mindre alvorligt sammenstød i morgenmyldretrafikken på motorvejen i det nordgående spor. Hun opdagede for sent, at de forankørende bremsede op i den tætte trafik, så hun påkørte bagenden af en forankørende personbil ført af en 49-årig mand fra Herfølge. Uheldet skete, da den kvindelige bilist lige havde skiftet vognbane for at foretage en overhaling. Sammenstødet skete i vognbanen nærmeste midterrabatten, så trafikken blev i ca. 30 minutter forstyrret, indtil de implicerede biler var kommet ind i nødsporet. Ingen af de to parter kom til skade ved uheldet, hvor politiet blot registrerede omstændighederne.Hurtig narkokørsel – Roskildevej, Vipperød – Holbæk
Kl. 11.28 målte færdselspolitiet en bilist til at køre med mindst 100 km/t på en strækning på Roskildevej ved en sammenfletning, hvor højst tilladte hastighed ifølge skiltningen var 60 km/t. Føreren af personbilen var en 24-årig mand fra Viby Sj., som blev sigtet for hastighedsovertrædelsen. På grund af mistanke om narkotikapåvirkning deltog han i en narkometertest, der indikerede, at han var påvirket af cannabis. Den 24-årige blev derfor kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, så han kan i nærmeste fremtid forvente at høre nærmere fra politiet.Narkokørsel uden førerret – bil beslaglagt – Ellebjergvej, Jyderup – Holbæk
Kl. 13.05 anholdt og sigtede færdselspolitiet en 23-årig mand fra Jyderup for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som han i øvrigt ikke måtte være fører af. Den 23-årige havde aldrig erhvervet sig et kørekort efter udløbet af en tidligere frakendelse, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret i bilen. Føreren var i forbindelse med en narkometertest blevet mistænkt for at være påvirket af cannabis under kørslen, så derfor fik han udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og derefter løsladt. I forbindelse med sigtelserne blev han gjort bekendt med, at politiet beslaglagde hans personbil, idet han inden for de seneste tre år havde adskillige kørsler i biler, som han ikke lovligt kunne være fører af. Den 24-årige vil derfor senere, når blodprøven er blevet analyseret, høre nærmere fra politiet og blive indkaldt til et retsmøde, hvor spørgsmål om straf og endelig konfiskation af bilen skal afgøres.Færdselsuheld – Leren, Kalundborg
Kl. 13.08 fik politiet melding om, at to personbiler var stødt sammen i en vejkurve, så en ambulance var sendt til uheldsstedet. Her traf politiet de to førere, hvoraf en 23-årig mand fra Kalundborg blev bragt til skadestuen i Holbæk. Bilerne havde ramt med deres respektive venstre forlygter mod hinanden i vejkurven, så bilernes airbags var blevet udløst. Den 23-årige var inden sammenstødet kørt ad Leren i sydvestlig retning og ind i kurven, hvor han blev impliceret i et sammenstød med en modkørende bil ført af en 37-årig mand fra Kalundborg. Ved kurven var der høj beplantning på markerne, så overskueligheden i kurven var begrænset. Politiet har optaget rapport om uheldet for at få klarlagt de nærmere omstændigheder i uheldet, og fordi den 23-årige havde pådraget sig en mindre flænge på den ene bil som følge af sammenstødet.Færdselsuheld – Vestmotorvejen, Bjæverskov – Køge
Kl. 14.47 var der sket et mindre alvorligt sammenstød på motorvejen, idet tre biler var stødt sammen. Det viste sig, at alle parter ved politiets ankomst var kommet ud i nødsporet, så trafikken kunne glide forbi uheldsstedet. En 38-årig mand fra Nørre-Alslev havde for sent opdaget, at de forankørende bremsede forholdsvist hårdt op i den tætte trafik, men den 38-årige nåede det ikke. Han påkørte derfor bagenden af den forankørende bilist, der blev skubbet frem i den næste bil. Ingen af parterne kom til skade, så politiet registrerede blot omstændighederne ved uheldet.Hampplanter beslaglagt – Hørve – Odsherred
Kl. 15.13 fik politiet en anmeldelse fra en person, der var gæst i en beboelsesejendom, hvorfra det ifølge anmelderen lugtede kraftigt af hash. Endvidere kunne anmelderen se nogle hampplanter i ejendommens fælles have. Politiet fik efterfølgende sporet hashlugten til at komme fra en lejlighed, hvor en 29-årig mand fra Hørve bor. Ved ransagning af hans lejlighed fandt politiet en klump hash på ca. 2½ gram, ligesom de 14 hampplanter i ejendommens fælles have tilhørte ham, så den 29-årige blev sigtet for den ulovlige besiddelse af hashen og dyrkningen af hampplanterne. Både hashklumpen og hampplanterne blev beslaglagt som bevis og med henblik på destruktion, når sagen er blevet afgjort.Færdselsuheld – Vordingborgvej, Tureby - Køge
Kl. 15.23 var flere køretøjer blevet impliceret i et sammenstød på Vordingborgvej lidt nord for krydset ved Slimmingevej. En 20-årig mand fra Tureby, der kørte i nordlig retning med tilladt hastighed, opdagede for sent, at både en lastbil og en personbil bag denne var standset, fordi lastbilen afventede modkørende før venstresving ind på en privat adresse. Den 20-årige påkørte derfor personbilen, der så ramte den afventende lastbil. Ved sammenstødet røg vragdele fra bilerne over i det modgående spor, så en modkørende bilist kunne ikke undgå at køre ind i vragdelene. To ambulancer var sendt til uheldsstedet og kørte den 20-årige samt den 59-årige kvindelige fører fra Haslev i den påkørte bil til kontrol på skadestuen. Ingen af dem var kommet til skade ved uheldet, hvor disse to føreres biler skulle bugseres væk, mens lastbilen og den modkørende bilist kunne fortsætte deres kørsel ved egen kraft. De havarede biler var nødflyttet kl. ca. 17.10, hvor politiets arbejde på uheldsstedet var afsluttet.Færdselsuheld – Næstvedvej, Ringsted
Kl. 16.36 var fire personbiler impliceret i et færdselsuheld på Næstvedvej, efter at de tre af bilisterne var standset for rødt lys i et lyskryds ved Bengerds Alle / Møllevej i forbindelse med kørsel i nordlig retning. En 56-årig mand fra Ringsted opdagede for sent de øvrige bilisters stop, så han påkørte bagenden af bilen foran, således at denne bil blev skubbet fremad og fik to andre bilister impliceret i sammenstødet. Den 56-årige og en 20-årig mand fra Ballerup i en af de påkørte biler blev bragt til skadestuen til kontrol, men ingen havde pådraget sig behandlingskrævende skader ved uheldet. Kl. ca. 17.30 var vejen atter åben for trafik i nordlig retning.Bil kortvarig førerløs – Ringstedvej, Roskilde
Kl. 17.32 bemærkede en patrulje, at en bilist foretog en U-vending ind over en spærreflade, så patrulje ønskede derfor at tale med føreren af personbilen. Da patruljen fulgte efter bilen, bemærkede politiet, at føreren under kørslen bevægede sig om på bagsædet, og at passageren på forsædet efter ca. 20 meters kørsel uden fører bag rattet flyttede sig over på førersædet, så den nye fører kunne standse bilen. Den oprindelige fører var en 22-årig mand fra Dragør, som i forvejen var frakendt kørekortet, så han blev sigtet for de to overtrædelser af færdselsloven i forbindelse med hans kørsel i bilen. Den nye fører var en 20-årig mand fra København S, som havde kørekort, og som derfor lovligt kunne være fører af bilen. Der opstod ingen konkrete faresituationer i forbindelse med den kortvarige kørsel uden fører i bilen, men den strafferetlige vurdering af en sådan kørsel vurderes nu nærmere af politiet, inden den 22-årige sigtede hører nærmere fra politiet i anledning af sigtelserne.Spirituskørsel – bil beslaglagt – Kaserne Alle, Ringsted
Kl. 17.49 fik politiet en anmeldelse om, at en mandlig kunde i et supermarked var tydeligt påvirket af spiritus. Efterfølgende var manden kørt fra stedet i en personbil formentlig uden nummerplader ad Kaserne Alle mod øst. En patrulje fandt hurtigt frem til bilen, der blev standset på Køgevej i Ringsted. Føreren var en 31-årig mand fra Hedehusene, som var tydeligt påvirket af spiritus, hvilket blev bekræftet ved den gennemførte alkometertest. Den 31-årige blev derfor sigtet for spirituskørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Da politiet med baggrund i den foretagne alkometertest fik en formodning om, at analysen af den udtagne blodprøve vil vise en alkoholkoncentration i mandens blod på over 2,00 promille, beslaglagde politiet hans uindregistrerede personbil med henblik på senere konfiskation jf. de seneste vedtagne regler i forbindelse med sager om såkaldt ”vanvidskørsel”.Den 31-årige blev igen kl. 20.19 frihedsberøvet på Stenbjergvej, Køge, idet han efter blodprøveudtagningen på Køge sygehus var blevet løsladt ved sygehuset kl. 19.00. I den mellemliggende tid havde forårsaget uro i området og blandt løbet rundt midt på Stensbjergvej, så politiet vurderede, at han skulle frihedsberøves til afrusning i detentionen, inden han kom galt af sted i trafikken. Han blev løsladt i nat og kan nu afvente analyseresultatet af den udtagne blodprøve efter spirituskørslen.
Målrettet indsats mod formodet narkosalg – Parkvej, Køge
Kl. 19.29 slog politiet til mod en gruppe af mænd, der opholdt sig på et græsareal mellem boligblokkene på Parkvej og Gymnasievej. Ved synet af politiet forsøgte flere at flygte, men politiet fik fat i ni lokale mænd i 20-30 års alderen. Mistanken mod mændene var salg af euforiserende stoffer, når de opholdt sig i området, hvilket blev bekræftet, efter at politiet ved undersøgelse af området fandt et femcifret kontantbeløb skjult i en hæk, ligesom en af mændene under flugten forsøgte at skille sig af med en bæltetaske, hvori der også var et femcifret kontantbeløb, en digitalvægt, ca. tre gram kokain i pølsemandsposer, to hashplader og knap 100 pølsemandsposer med hver sin klump hash i, så den samlede hashmængde udgjorde ca. 285 gram. Hovedmistanken om hashsalg kunne derfor rettes mod to mænd på 24 og 29 år fra Køge, som begge blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Efter afhøring i sagen, hvor både kontanter og den fundne mængde euforiserende stoffer blev beslaglagt, løslod politiet efter en nærmere juridisk vurdering de to anholdte mænd, som dog på et senere tidspunkt vil blive stillet til strafferetligt regnskab for besiddelse af de ulovlige stoffer og pengene.Politiet vil efter dagens aktion fortsætte med at holde med eventuelle ulovlige aktiviteter i området.