BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gøre en forskel for sårbare børn og unge?
Til vores bo- og opholdssteder i vestsjælland, søger vi flere fast tilknyttede pædagogiske vikarer, der har erfaring med sårbare børn og unge.
Om Behandlingsstederne Søbæk
Siden 1985 har Behandlingsstederne Søbæk tilbudt skræddersyede løsninger til børn og unge med specialpædagogiske behov. Alle tilbud har den fælles målsætning at afdække og udvikle barnets eller den unges potentiale for at skabe den bedst mulige tilværelse.
Behandlingsstederne Søbæk har følgende bo- og opholdssteder:
- Bakkerup for de 11-17 årige
- Askov for de 12-17 årige
- Kollegiet for de 16-30 årige
- Kalundborgvej for de 15-23 årige
- Dalbo for de 18-30 årige
Fælles for beboerne er, at de alle har et intensivt støttebehov.
Hvad er dine opgaver?
Din opgave vil være at indgå i et team med andre dygtige medarbejdere, der skal hjælpe og støtte de børn og unge, der bor på det opholdssted.
Som pædagogisk vikar vil du få en række generelle arbejdsopgaver, som typisk omfatter:
- Daglig omsorg: Sikre børnenes og de unges basale behov, herunder måltider, personlig hygiejne og tryghed. Vi har pt ingen beboere som har behov for større personlig pleje.
- Pædagogiske aktiviteter: Planlægge og gennemføre aktiviteter, der fremmer børnenes sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling, på et passende niveau.
- Støtte i hverdagen: Hjælpe med praktiske opgaver som lektier, fritidsaktiviteter og daglige rutiner.
- Relationsarbejde: Opbygge og vedligeholde trygge og tillidsfulde relationer til børnene og de unge.
- Samarbejde med kolleger: Deltage i overlap og samarbejde med det faste personale om børnenes trivsel og udvikling.
- Dokumentation: Skrive dagligdags log og dokumentere observationer i overensstemmelse med opholdsstedets mentaliserende tilgang, retningslinjer og procedurer.
- Håndtere konflikter: Anvende pædagogiske metoder til at løse konflikter og støtte børnene i at udvikle konstruktive måder at håndtere vanskelige situationer på.
Du vil blive tilknyttet et primært opholdssted, for at kunne opretholde din viden og relation til beboerne på opholdsstedet.
Vagterne ligger i tidsrummet 09.00 - 14.15, 14.00 - 22.30 og 22.30 - 09.15. Det vil hovedsageligt være aftenvagterne, som der vil være behov for at få dækket af vikarer.
Hvem er du?
Du kan være pædagog, sygeplejerske, SSA eller noget helt fjerde med erfaring inden for pædagogisk arbejde med sårbare børn og unge. Måske har du erfaring fra socialpsykiatrien eller fra døgnregi, og du er fagligt velfunderet. Måske har du kendskab og erfaring med rusmiddelbehandling. Måske er du helt nyuddannet pædagog.
Vigtigst af alt er, at:
- du hviler i dig selv og din faglighed
- du er rummelig og udstråler en ro, som vores børn og unge kan læne sig op ad
- du kan skabe struktur i de unges hverdag omkring tid, sted og opgaver
- du kan dokumentere din pædagogiske indsats
- du brænder for at arbejde med målgruppen, og du er dygtig til relation og kommunikation
- Du har modet til at kigge på dig selv i relationen med de unge
Hvad får du?
Som vikar hos Søbæk får du:
- En arbejdsplads med fokus på høj faglighed i vores pædagogiske indsats
- En arbejdsplads med kreativitet, engagement og humor
- En solid mentaliseringsbaseret tilgang som fundament i vores hverdag
For spørgsmål til stillingen kan du kontakte Opholdsleder Amanda Voigt på mobil 91 89 59 69.
Du kan læse mere om Søbæk her www.soebaek.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SØBÆKSKOLEN ApS, Søbæksparken , 4450 Jyderup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059606