En 74-årig kvinde fra Jyderup blev for nylig offer for bedrageri, da hun blev ringet op af en person, der udgav sig for at være fra hendes bank. Efter opkaldet dukkede en mand op hos kvinden og stjal hendes hævekort samt 3000 kroner i kontanter.
Inden kvindens kort blev spærret, nåede manden at hæve 15.000 kroner fra hendes konto. Episoden er et trist eksempel på de metoder, svindlere benytter sig af for at narre ældre borgere.