BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Plejecenter Elmelunden søger vi en aktivitetsmedarbejder, der vil medvirke til at vores borgere har et godt liv med aktiviteter og oplevelser i hverdagen.
Vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores borgere, og den bedste arbejdsplads, hvor nærvær, trivsel og medarbejder indflydelse er i fokus.
Jobbet rummer stor diversitet og giver frihed til at vælge og prioritere egne arbejdsopgaver og selvbestemmelse. Du får lov til at bruge alle dine evner og kreative ideer inden for aktiviteter og arrangementer, som kan skabe en god og værdig hverdag for vores beboere.
Vi ønsker at små og store dagligdags oplevelser og aktiviteter, fx med musik, dans, sang, ture, spil, håndværk eller håndarbejde, kan være med til at skabe indhold i beboernes liv og dagligdag og dermed fremme deres trivsel.
Arbejdstiden vil primært være formiddag og eftermiddag samt få aftner i hverdagene, weekendvagt hver tredje weekend, samt to helligdage om året. Vores forventning er, at du deltager ved behov til aften- og weekend-arrangementer.
Vi søger en person som kan tage initiativ og har hjertet med i sit arbejde, derudover gerne:
- har erfaring med geriatri
- vil være aktiv medvirkende til at gøre Elmelunden klar til årets gang og højtider.
- er kreativ og iderig og som tager initiativ
- er omstillingsparat
- har en tværfaglig indgangsvinkel til samarbejde med plejepersonalet
- kan arrangere ture i minibussen som vi låner hos husets dagcenter i Svinninge sammen med personale (B-kørekort er en fordel)
En af vores værdier er, at vi ser med hjertet, og at vi har fokus på at give hver enkel borger en meningsfuld hverdag, med aktiviteter der er afstemt med den enkelte. Vi arbejder ud fra Tom Kitwoods blomstringsmodel.
Løn og ansættelsesvilkår
- løn iht. gældende overenskomst
- ansættelse hurtigst muligt, gerne fra 1. januar 2025
- stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for mindre hvis dette er ønskeligt.
Nysgerrig?
Vil du vide mere? Så kontakt teamleder Maibritt Hansen på 7236 6324, eller aktivitetsmedarbejder Malene Haworth på 7236 9665.
Ansøgningsfrist senest den 22/11 2024. Vi indkalder til samtale løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at modtage den.
Når du sender din ansøgning
Vi vil opfordre dig til, at du til din ansøgning vedlægge dit CV og anden relevant dokumentation.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Lunderosevej 5, 4450 Jyderup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145535