”Det er et betydningsbærende job med stor grad af frihed. Der er tillid til, at jeg udfører mit job og selv tilrettelægger mine opgaver – jeg skaber min egen lille arbejdsplads i det store arbejdsfællesskab, og det er rigtig godt” – Susanne, AKT/ressourcepædagog i indskolingen på Jyderup Skole
Vil du være tæt kollega med Susanne, Trine og Mette, skolens AKT/ressourcer?
Vi opnormerer ressourcerne på skolen, og ansætter en AKT/ressourcepædagog eller AKT/ressourcelærer til vores indskoling og til vores udskoling. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med AKT/ressourcepædagog/lærer Susanne, Trine og Mette, ledelsen samt resten af vores fagligt dygtige medarbejdere her på Jyderup Skole.
Opgaven er at skabe trivsel og trygge fællesskaber og være med til at støtte de børn og unge, der har brug for en særlig opmærksomhed. Det kan være børn og unge, der har udfordringer med deres sociale relationer, kæmper med at finde sig til rette i fællesskabet, eller som har brug for støtte til at forstå og håndtere egne følelser.
Du støtter enkelte børn og unge, og grupper af børn og unge, arbejder med klassetrivsel og gruppedynamik. Du skaber deltagelsesmuligheder i dit inklusionsarbejde og kender betydningen af de trygge fællesskaber. Din interesse i at give konstruktiv sparring er et af dine mestringsgreb – hvad enten din opgave ligger i indskoling eller i udskoling.
Månedlige sparringsmøder og Almen Plus er på vej – sådan arbejder vi også
Vi holder månedlige sparringsmøder, hvor AKT/ressourcerne sammen med nærmeste leder deltager i teammøderne. Vi drøfter her elevernes fremmøde og fravær, trivsel, andre aktuelle tematikker og yder sparring til teamet. Sparringsmøderne er effektive og giver dig indhold til at strukturere og planlægge din tid og indsatser ude i klasserne.
Fra næste skoleår 2025 ruller vi vores nye tilbud ud – Almen Plus, som du skal være med til at udvikle på hen over foråret. Almen Plus bliver skolens udgave af et understøttende tilbud for de af vores elever, der har brug for et alternativ til skoledagen. Her glæder vi os til at gøre erfaringer sammen med dig – dit faglige og professionelle samspil skal være med til at sætte retningen og implementeringen af vores nye tilbud.
Det skal du (også) være god til
- Du brænder for at arbejde ”på gulvet”
- Du møder smilende ind i klassen, er dygtig i samspillet med klasseteamet og støtter op om klasserumsledelse
- Du arbejder med elevernes behov og styrker deres udvikling og trivsel
- Forældresamarbejdet er vigtigt – den gode dialog løfter også den svære samtale
- Dagene er foranderlige, så du er omstillingsparat og kan hurtigt sadle om, når det gælder
Kort og godt om Jyderup Skole
Jyderup Skole er en levende og nysgerrig folkeskole med 410 børn og unge fra 0. – 9. klasse, 50 dygtige lærere og pædagoger, AKT/ressource-medarbejdere, fælles administration, ledelse, teknisk service samt en aktiv skolebestyrelse.
Vi udfordrer vores kendte hverdag og vores nuværende struktur, hvilket bl.a. betyder, at alle afdelingsteams selv lægger skema ud fra teamets egne faglige og pædagogiske vurderinger, så vores elever mødes af den bedst tænkelige skoledag.
Al undervisning foregår i klokketimer – det kræver gode kreative ideer, og så har vi i samarbejde med elever og forældre valgt at fastholde en kort skoledag, der giver plads til flere timer med flere voksne –det tror vi på styrker det faglige niveau.
Praksisnær undervisning er allerede en del af vores skoledag. I udskolingen har vi bl.a. ansat en bygningssnedker, der kører undervisningsforløb med elever fra 8. – 9. årgang på Mikrogaarden beliggende i vores nærområde. Dette er til stor gavn for de af vores elever, der efter folkeskolen vil i en håndværksmæssig retning. Fokus på nye skills, kreative løsninger og fællesskaber, der smitter af på dagligdagen i skolen.
Omkring os har vi egen skoleskov og højt til himlen, god adgang til tog, bus og ture ud i verden, attraktive udemiljøer og indenfor – både nyere og også mere historiske rammer. Personalerummet er varmt og rart, og i ’forberedelsen’ egen station, hvor de gode kollegafællesskaber også udfolder sig.
Er du vores nye AKT/ressourcepædagog/lærer? Så kom på kaffebesøg og oplev Jyderup Skole!
Kontakt pædagogisk leder i indskolingen, Charlotte Jensen, på tlf. 72 36 75 93 eller skoleleder, Rikke Søndergaard på tlf. 72 36 57 12 og aftal en tid. Vi vil glæde os til at møde dig, inden du sender din ansøgning afsted, og deler ud af gode svar til dine spørgsmål.
På vores facebookside kan du opleve små hverdagshistorier, og lære Jyderup Skole lidt bedre at kende.
Vi glæder os til at høre dig!
Ansøgningsfrist
Søndag 15. december 2024.
Samtaler
Onsdag 18. december fra kl. 15.00.
Opstart
1. februar eller snarest muligt.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Holbækvej, 108, 4450 Jyderup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155033