Bliv organist og kirkemusiker i Jyderup og Holmstrup kirker

dato

Da vores organist gennem de sidste 8 år ønsker at gå på pension, søges hendes afløser pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Organisten, som vi forventer har en relevant kirkemusikalsk uddannelse (DOKS, PO eller KM), skal varetage følgende opgaver:

  • Musikledsagelse til søndagsgudstjenester og kirkelige handlinger (vielser, dåb, bisættelser m.m.)

  • Musikledsagelse ved højtider som jul, påske, nytår, Kristi himmelfartsdag og pinsen.

  • Medvirken ved aftengudstjenester, plejehjemsgudstjenester og andagter

  • Lejlighedsvis deltagelse i konfirmandundervisning

  • Lejlighedsvis deltagelse ved minikonfirmandforløb

  • Planlægning og gennemførelse af Syng sammen (typisk 3 årligt)

  • Musikalsk medvirken ved sogneaftener og særlige arrangementer

  • Let instrumenttilsyn

Der er i alt 11 ansatte ved vores 2 kirker.


Om Jyderup:  Jyderup er en hyggelig stationsby, med god blanding af byliv og natur. Byen ligger smukt omgivet af natur med både skov og sø i nærheden. Jyderup Sogn har 4.598 indbyggere. Orglet er et Marcussen og Søn fra 1980 med 14 stemmer 7 i hovedværk og pedal.

Om Holmstrup: Holmstrup er et lille landligt lokalsamfund med marker, og natur tæt på. Holmstrup Sogn har 431 indbyggere. Orglet er bygget i årene 1927-1928 og er et romantisk Th. Frobenius & Co., København og er med 12 stemmer og pedal.

Vi holder af at fejre gudstjeneste med musikledsagelse fra både orgel og klaver og ønsker en kirkemusiker/ organist, som kan bidrage med musikalitet, nærvær og lyst til at udvikle kirkens musikliv i samklang med menigheden. Vi synger salmer fra Den Danske Salmebog og 100 salmer, og lejlighedsvis fra Højskolesangbogen og nyere materiale.

Ansættelse sker ved Jyderup Menighedsråd, Elmevej 11, 450 Jyderup.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen (37/37) for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1061,76 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen (37/37) for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 356.300,70 kr. – 434.159,97 kr. årligt (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.842,92 kr. – 71.200,18 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen (37/37) for ansøgere med baggrund som kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808,19 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 37.223,95 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets formand Jette Møller.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7299fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 22. januar 2026.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 6.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Jyderup Menighedsråd, Elmevej, 4450 Jyderup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/318aafc9-2577-4bcc-866f-3c73ed3ef18a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet