COVID19 - Vi er stadig midlertidigt lukket

dato

Nyheden er fra Jyderup Boldklub

COVID-19!

Ja, hvad skal man snart sige.

Måske har du hørt at politikerne torsdag aften indgik en aftale om yderligere genåbning af Danmark.

Som opfølgning på det, har DIF og DGI sent i går aftes meldt ud, at de mener, at der kan åbnes for nogle enkelte udendørs idrætsaktiviteter.

Dette gælder desværre bare ikke fodboldklubberne.

”Selvom fodbold er en udendørs aktivitet, og selvom nogle, i iveren efter at komme i gang med fodbolden igen, mener, at man godt kunne sætte gang i træningen i mindre grupper på landets fodboldbaner, så er vi altså nødt til at holde fast nu. Vi vil alle sammen meget gerne i gang, og vi arbejder derfor hårdt på, at der kan blive åbnet for fodbold igen fra den 11. maj, men det skal naturligvis være forsvarligt og i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, udtaler Lars Albæk, formand for DBU Bredde.

Kommer vi så igang d. 11/5?

Det er godt spørgsmål! Aftenens aftale om at åbne dele af foreningslivet op, har helt sikkert givet næring til håbet om at datoen for en åbning ligger deromkring.

Som skrevet, så forsøger DBU hele tiden at holde os up-to-date og lave en masse forskellige scenarier i fbm. afvikling af turneringerne – men der skal jo også være under rimelige forhold både tidsmæssigt og sportsligt - og sundheden.

Men pt. ved vi altså ikke hvad der er os i vente. Vi må væbne os med endnu mere tålmodighed.

Kontingent:

Som nogle af jer har bemærket, så er der sendt kontingentopkrævninger ud for dette forår – og nogle er blevet trukket automatisk.

Vi kræver naturligvis ikke kontingentet for forårssæsonen. Den opkrævning der ligger, kan man bare ignorere. Skulle man alligevel have betalt den, eller som nævnt være blevet trukket automatisk, så vil den indbetaling/trækning dække for efterårets fodbold i stedet.

Har man indbetalt og ønsker man at få sine penge retur, så henvend man sig, og så klare vi naturligvis også det.

En tredje mulighed kunne være, at man ville støtte klubben og fortsætte med at betale kontingent som normalt – trods nedlukningen.

Sponsorer:

Til sidst vil vi gerne komme med endnu en opfordring til, at støtte så mange af vores lokale butikker som over hovedet muligt – især nu hvor nogle af dem er ved at åbne op igen.

Det kan ikke understreges nok, vigtigheden af at vi fastholder de forretninger der er i byen.

Antallet af nye butikker de seneste år, fortæller en historie om, at det er umådeligt vanskeligt at påbegynde sådan et eventyr – så derfor skal vi holde fast i dem vi har.

Støt dem der støtter os – og alle de andre lokale forretninger.

Det er vigtigt.

Kilde: Jyderup Boldklub