Dansk- og klasselærer til mellemtrinnet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bregninge-Bjergsted Friskole søger en lærer til mellemtrinnet 1. august

Vi søger en lærer til varetagelse af danskundervisning og klasselærerfunktion på mellemtrinnet, som næste år består af 3. -6. klasse. Vi arbejder i velfungerende teams, hvor der er afsat god tid til samarbejde både på trinnet og med teammakkeren.

 

Friskolen er fra 2004, så vi glæder os til at fejre vores 20-års jubilæum til august. Vi er pt. 178 elever fordelt på 0.-9. klasse. Vi har en god og stabil økonomi og en støt stigende elevtilgang. Vi stiler efter en klassekvotient på omkring 22 elever, og bliver for første gang i friskolens historie en selvstændig klasse på hvert klassetrin fra august, hvor vi forventer at starte det nye skoleår med 188 elever. Herudover har vi vores egen naturbørnehave og naturfritidsordning.

 

Friskolen ligger i fantastiske grønne omgivelser, som er oplagte at inddrage i undervisningen, og som giver plads til leg og udfoldelse. Vores bærende værdi er fællesskab, og vi har bl.a. fokus på differentiering både fagligt og på det personlige plan, trivsel og bevægelse. Læs mere på www.bbfs.dk.

                                                                                                                                       

Vi kan tilbyde følgende fag:

Udover dansk er stort set alle fagkombinationer mulige. Det vil dog være dejligt, hvis vores nye kollega også kan undervise i engelsk, da vi ynder at lave holdundervisning. Det vil også være muligt at få timer til læsevejledning/ ordblindeindsatser, ligesom musik, billedkunst og H&D også vil være velkomment.

 

Vi har følgende ønsker til vores nye kollega:

  • Du har relevant uddannelse
  • Du er god til klasseledelse og er dygtig til at undervise
  • Du er god til at differentiere på både faglige og personlige parametre
  • Du er stærk indenfor relationsarbejde og har fokus på pædagogik og didaktik
  • Du er en holdspiller, der er god til at samarbejde
  • Du er god til at tænke ud af boksen, og har lyst til at være med til at videreudvikle vores skole

 

Vi kan tilbyde:

  • En levende og dynamisk arbejdsplads i en god udvikling
  • En sund og positiv kultur i klasserne
  • Engagerede forældre, bestyrelse og kollegaer
  • Et godt og positivt arbejdsmiljø med godt samarbejde og plads til forskellighed
  • En høj grad af medindflydelse
  • Lønninger der matcher folkeskolerne i vores omliggende kommuner
  • Vi stiller ikke krav om fuld tilstedeværelse på skolen

 

Vi ser meget gerne, at ansøgerne kontakter skoleleder Trine Stampe på tlf. 27 62 13 42 eller skoleleder@bbfs.dk for at aftale et besøg, hvor vi kan vise skolen frem og fortælle mere om stillingen og om skolen.

 

Ansøgningen skal være skolen i hænde pr. post eller på e-mail skoleleder@bbfs.dk senest mandag d. 20. maj kl. 16.00. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt tirsdag d. 21. maj, så vores nye kollega forhåbentlig kan deltage i vores fagfordeling torsdag d. 23. maj.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bregninge Bjergsted Friskole, Bregningevej, 4450 Jyderup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032143

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet