Midt- og Vestsjællands Politi: Seneste nyt fra Jyderup - fredag den 23. april

Profilbillede
dato

Jyderup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Baretten, Ringsted Rismarken, Solrød StrandSpurvevej, Roskilde

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Vognmandsmarken, Roskilde
Gartnervang, Roskilde (3 køretøjer)
Roskildevænget, Roskilde
Stenkrogen, Roskilde

 

Deltagelse i europæisk indsats mod hastighedsovertrædelse – hele kredsen

Færdselspolitiet fra Midt- og Vestsjælland deltog fra onsdag kl. 0700 og de næste 24 timer i en fælles europæisk indsats mod hastighedsovertrædelser i trafikken. Indsatsen skete ved brug af lasere og politiets fartmålerbiler (Automatisk Trafik Kontrol (ATK)-køretøjer), som målte trafikanters hastighed forskellige steder i politikredsen i løbet af onsdagsdøgnet.
Færdselspolitiets personale stillede sig op med laserudstyr følgende steder i følgende tidsrum:

 

Skema fart1

ATK-bilerne, der som oftest måler på tidspunkter af døgnet, hvor der er mest trafik, målte under denne døgnmåling af trafikanternes hastighed på nogle atypiske tidspunkter på følgende strækninger med følgende resultat:

 

Skema fart3 

 

Samlet for ATK-målingerne varede indsatsen de forskellige målesteder i alt 17 timer og 40 minutter, hvor i alt 238 bilister blev blitzet, 28 fik klip i kørekortet, og fire bilister kan forvente at skulle til en ny køreprøve efter påstand om betinget frakendelse af kørekortet efter hastighedsoverskridelse på mere end 60 %. 

Den samlede bødesum for aftenens og nattens ATK-målinger formodes at ville være ca. 375.000 kr.

 

 

Indbrud i biler – Roskilde

I løbet af torsdagen modtog politiet ikke mindre end seks anmeldelser om indbrud i primært personbiler fra bilejere, der havde haft indbrud i deres parkerede biler på Gartnervang, Roskildevænget, Vognmandsmarken og Stenkrogen. I alle biler var en rude blevet knust for at skaffe sig adgang til køretøjerne, hvorfra der var blevet stjålet f.eks. instrumentpanelet med indbygget GPSudstyr og radio mv. I et tilfælde var det dog blevet ved forsøget, og i et andet tilfælde var tyven løbet med en CD-afspiller indbygget i handskerummet. Alle tyverierne eller forsøg herpå er sket i løbet af natten mellem onsdag og torsdag, hvor tyven eller tyvene ubemærket og meget målrettet har kunnet stjæle fra køretøjerne af mærkerne VW, Seat og Skoda.

Politiet i Roskilde hører gerne fra personer, der måtte have bemærket noget usædvanligt i området natten mellem onsdag og torsdag i relation til tyverierne fra bilerne. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

9.gangs kørsel i frakendelsestiden, så røg bilen – Køge Bugt Motorvejen Greve
Kl. 13.40 kørte en færdselspatrulje på Køge Bugt Motorvejen i Greve mod nord og ville standse en personbil i en rutinekontrol. Bilisten satte dog kortvarigt farten op i stedet for at standse for politiets signal, men besindede sig og stoppede. Han var dog opfarende og aggressiv over for betjentene, og det viste sig at være forståeligt, at bilisten ikke var særlig glad for mødet med politiet.

Den 37-årig mand fra Hillerød, som sad bag rattet var nemlig frakendt førerretten, hvilket i sig selv er en alvorlig sag, som kan koste fængselsstraf i gentagelsestilfælde. Da det så samtidig var 9. gang inden for 3 år, at han kørte i frakendelsestiden kunne politiet også beslaglægge hans bil med henblik på konfiskation. Den 37-årige blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og afhørt til sagen, hvor han protesterede over beslaglæggelsen, som derfor skal bedømmes af retten. Om bilen skal endeligt konfiskeres vil også være op til retten at bedømme, når sagen skal afgøres.

Vigepligtsuheld – Dyssevej/Slagelse Landevej, Jerslev Sj.- Kalundborg

Kl. 18.04 skete et færdselsuheld i krydset Dyssevej/Slagelse Landevej i Jerslev Sj., Kalundborg. En 20-årig mand fra Ugerløse kørte ad Dyssevej, hvor han skulle krydset Slagelse Landevej. Her overså den 20-årige en lastbil, som kom kørende syd ad Slagelse Landevej og kørte frem, selvom han havde ubetinget vigepligt. Den 20-årige ramte den bagerste del af lastbilen, så der kom skader på køretøjerne. Bilisten blev kørt til tjek på skadestuen på grund af nakkesmerter, men han var ikke kommet noget alvorligt til. Lastbilchaufføren, en 53-årig mand fra Fakse, kom ikke noget til ved sammenstødet. Politiet optog rapport om vigepligtsuheldet og afhørte parterne til sagen. Den 20-årige forstod ikke selv, hvordan han kunne overse lastbilen, da han havde holdt stille og orienteret sig.
Kvinde død i højresvingsulykke – Nørre Boulevard/Ringvejen, Køge
Kl. 18.37 skete en højresvingsulykke på Nørre Boulevard, da en lastbil svingede til højre mod Københavnsvej i krydset og ramte en kvindelig cyklist, som kørte i samme retning. Lastbilchaufføren, en 33-årig mand fra Kalundborg, nåede kun lige at påbegynde svingningen, da han mærkede, at han havde ramt noget. Han fandt herefter kvinden livløs på vejen og vidner ringede 112. Politi og redning kørte til stedet, hvor der blev ydet førstehjælp til kvinden, som blev kørt på sygehuset i ambulance med politieskorte. Hendes liv stod ikke til at redde og hun blev erklæret død på hospitalet. Den stærkt chokorede chauffør og vidner blev afhørt på stedet.

Politiet afspærrede krydset, men der blev foretaget undersøgelser på stedet af en bilinspektør. Tungvognspecialister blev rutinemæssigt tilkaldt til at undersøge lastbilen sammen med bilinspektøren, men de fandt ingen fejl eller mangler på køretøjet. Solen stod lavt på uheldstidspunktet og blændede trafikanterne i lastbilens kørselsretning mod vest, hvilket kan have forårsaget nedsat sigtbarhed i krydset.

Omkring kl. 20.00 blev der åbnet op i krydset igen, så trafikken kunne passere. Politiet fik identificeret den afdøde til at være en 20-årig kvinde fra Letland med adresse i Køge. Hun blev identificeret af en pårørende i Danmark og de pårørende i Letland blev underrettet af politiet om dødsfaldet. Nu afventer bilinspektørens rapport, hvorefter den 33-årige kan forvente at høre mere i sagen fra politiet.

Bilist flygtede fra færdselsuheld – Bjergsted Byvej, Jyderup – Kalundborg

Kl. 18.55 fik politiet en anmeldelse fra en 30-årig mand fra Jyderup, som netop var blevet ramt af en bagfrakommende bilist, der flygtede fra stedet efter uheldet. Ifølge den 30-årige havde bilisten presset den 30-årige, da de kørte ad Skovvejen mod øst ved rundkørslen i Bjergsted, Jyderup. Efter rundkørslen forsøgte bilisten at overhale den 30-åriges bil venstre om, ved at køre ud i græsrabatten. I forbindelse med overhalingen blev den 30-åriges bil ramt på venstre side og drejede rundt som følge af påkørslen. Bilen som ramte den 30-årige standsede ikke efter sammenstødet, men fortsatte videre ad Skovvejen mod øst.

En patrulje kørte til Jyderup for at lede efter den flygtende bilist. Politiet fandt frem til den formodede flugtbil, som var blevet efterladt på Bjergsted Byvej omkring 200 meter fra Amtsvejen. Politiet undersøgte den efterladte bil, en sort VW Passat sedan, som havde skader svarende til sammenstødet med den 30-åriges bil. Politiet søgte i området med hunde efter føreren, men fandt ikke frem til nogen personer. Ved uheldet havde bilen nummerplade på, men denne var nu fjernet. Bilen var desuden afmeldt. Så politiet skal nu forsøge at finde frem til ejeren af køretøjet og dermed udfinde føreren, som skal afhøres til sagen. Den 30-årige kom ikke noget til i forbindelse med uheldet, men politiet optog rapport om uheldet med en flygtet part.

Borgere som har bemærket en sort VW Passat sedan i området omkring Jyderup før uheldet skete, og som kan komme med oplysninger om føreren, bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Brand i kælderskakt – Stationsvej, Svebølle, Kalundborg

Kl. 20.55 kørte politi og brandvæsen til en mindre brand i en kælderskakt ved klubben på Svebølle skole. Da patruljen kom frem havde brandvæsnet slukket ilden, som ikke nåede at brede sig yderligere. Branden blev opdaget af en forbipasserende 21-årig lokal mand, som lugtede kraftig røg fra skolegården. Han undersøgte sagen nærmere, så ild fra kælderskakten og slog alarm. Der skete mindre sodskade på kælderskakten, og ingen personer kom noget til. Ilden kunne have bredt sig til bygningen, hvis den ikke var blevet opdaget i tide. Der var ingen personer i bygningen, da branden opstod.

Branden var opstået i noget brandbart materiale, som enten allerede lå i skakten eller kan være lagt derned. Der var ingen naturlig forklaring på, hvorfor branden startede. Politiet undersøger nu sagen nærmere, da der er en mistanke om, at branden kan være påsat.

Vidner som har bemærket personer i skolegården op til branden startede eller som i øvrigt har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Kvinde frarøvet penge – Toget mellem Holbæk og Roskilde, Lejre

Kl. 21.52 anmeldte en 46-årig kvinde fra Roskilde, at hun havde været udsat for røveri i toget mellem Holbæk og Roskilde, hvor tre yngre mænd havde taget kvindens taske, som indeholdt ca. 2200 kr. Politiet kørte til Roskilde Station, hvor den forurettede var stået af. Hun blev afhørt til sagen

Nogle unge mænd stod på i Vipperød, hvor tre af de unge mænd henvendte sig til den 46-årige med en truende og nedladende tone. Hun blev truet til at udlevere sin taske, som indeholdt ca. 2200 kr i kontanter. Den ene mand havde truet kvinden med en kniv. De tre yngre mænd stod af på Lejre Station, men nogen af de øvrige fra gruppen tog toget videre mod Roskilde.

De tre mænd som truede den 46-årige beskrives som:

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 18-20 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: brune øjne, Talte: Dansk, Iført: i ført sort trøje med hvid tekst "VEST" eller "WEST" på venstre bryst, sko med hvide aftegninger. Bevæbning: springkniv

B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-22 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Mintgrøn hættetrøje, mørke bukser med lommer på siderne.

C: Mand, Mellemøstlig af udseende, Kropsbygning: Kraftig, Iført: mørkt tøj.

Vidner som har set episoden i toget eller som har set de beskrevne mænd, som stod af på Lejre station, bedes kontakte politiet. Ring til politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Grundlovsforhør i sag om tyveri af crossmaskiner – Kr. Saaby, Lejre og Køge

En 19-årig mand fra Taastrup bliver i dag kl. 14.00 fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling i en sag om tyveri af crossmaskiner fra en ungdomsskole i Kr. Såby, Lejre tidligere på måneden. Efterforskningen havde ledt politiet på sporet af den 19-årige, som det dog havde været svært at finde. Han blev dog fundet i en helt anden forbindelse.

Kl. 23.55 anmeldte personalet fra Køge arrest, at nogle mænd var ved arresten og forsøgte at få kontakt til indsatte. En af mændene var set kravle op på hegnet. En patrulje kørte frem til arresten, hvor de traf en gruppe mænd, hvoraf den 19-årige mand fra Taastrup var iblandt. Han blev derfor anholdt og sigtet både for at forsøge at kontakte en fange i arresten, men også for indbruddet i ungdomsskolen. De øvrige antrufne mænd blev ikke sigtet for noget, da der ikke var grundlag for at mistænke dem for at have forsøgt at kontakte personer i arresthuset. De fik lov til at gå efter afhøringen.

Grundlovsforhøret foregår ved Retten i Roskilde og med en begæring om dørlukning ad hensyn til efterforskningen. Der er allerede fængslet tre i sagen om tyveri af crossmaskinerne fra ungdomsskolen.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi