Midt- og Vestsjællands Politi: Seneste nyt fra Jyderup - tirsdag den 27. april

Profilbillede
dato

Jyderup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Sleipnersvej, Ringsted

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ingen

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Rasteplads, Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde
Klokkehøjen, Ringsted
Roskildevej, Tåstrup, Jystrup Midtsj.
Løngangen, Ringsted
Klokkehøjen, Ringsted

 

Lastbilchauffør i kritisk tilstand efter uheld – Risbyholmvej, Havdrup – Roskilde

kl. 10.00 skete et solouheld på Risbyholmvej i Havdrup, Roskilde, da en lastbil af ukendte årsager ramte ind i et stort vejtræ med siden af førerhuset. Lastbilens førerhus fik store skader, hvilket at lastbilchaufføren, en 56-årig mand fra lokalområdet, blev klemt og kom til skade. Han blev hjulpet livløs ud af lastbilen, hvor der blev iværksat førstehjælp af forbipasserende, der havde fundet lastbilen holdende i grøften. Politi, ambulance og lægehelikopter blev sendt til stedet, hvor den 56-årige blev fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand.

Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet og lastbilen. Politiet lukke vejen forbi uheldsstedet, mens undersøgelserne stod på. Kl. 11.48 blev vejen delvist åben og det blev igen muligt forsigtigt at passere på Risbyholmvej. Kommunen blev orienteret om det beskadigede træ, som skulle fældes, så der ikke var risiko for, at det væltede ud på kørebanen

Der blev udtaget en blodprøve rutinemæssigt af den tilskadekomne chauffør, som skal vise om han var påvirket under kørslen. En status på den 56-årige tilstand fra sygehuset lød på, at han fortsat var i kritisk tilstand. Politiet optog rapport om det alvorlige uheld, for at belyse omstændighederne og forsøge at klarlægge, hvordan uheldet kunne ske.

 

Mand sigtet for vold mod ung knallertfører – Helligkorsvej/Møllehusvej, Roskilde

Kl. 15.08 fik politiet anmeldelse om, at en uenighed i trafikken havde udviklet sig til vold mod en 15-årig dreng. En patruljen kørte til rundkørslen ved Fælledvej/Møllehusvej/Helligkorsvej i Roskilde, hvor episoden var sket. Flere vidner blev afhørt til sagen, men kun den 15-årige var stadig på stedet. En bilist, som var den anden part i kontroversen havde forladt stedet.

Den 15-årige dreng fra Roskilde var kommet kørende på knallert ind i rundkørslen, hvor han skulle svinge til højre ad Møllehus i retning mod Roskilde Hallen. Samtidig kørte en bilist ud af rundkørslen og stødte næsten ind i knallertføreren, som ramte bilens sidespejl. Herefter henvendte bilisten sig til den 15-årige knallertfører, som blev tildelt et slag i ansigtet af den mandlige bilist, som herefter forlod stedet.

Knallertføreren blev afhørt på sin bopæl under overværelse af sin mor. Politiet fik gode oplysninger om bilisten og kørte herefter til bilejerens adresse i Roskilde. Her traf patruljen den mistænkte bilist, en 75-årig mand, som blev sigtet for vold mod den 15-årige, hvilket han nægtede. Den 75-årige vil senere høre mere fra politiet i sagen.

Flere narko- og spirituskørsler – Holbæk, Greve. Kalundborg og Køge

Patruljerne i politikredsen havde en usædvanlig travl aften, da de i forbindelse med rutinekontroller eller på anmeldelse fra bekymrede medbilister standsede hele seks påvirkede bilister, som enten havde indtaget for meget spiritus eller narko, inden de satte sig bag rattet. Det kostede bilisterne en tur op bagsædet af en politibil, da de skulle have udtaget en blodprøve. En bilist fik taget bilen, da han havde kørt gentagne gange påvirket selvom oven i købet var frakendt førerretten.
Kl.17.15 på Teglværksvej i Jyderup, Holbæk. En 53-årig mand fra lokalområdet blev anholdt og sigtet for spirituskørsel i en personbil, da han havde en alkoholpromille over det tilladte. Han blev løsladt efter blodprøveudtagelsen.

Omkring Kl. 17.30 gav en patrulje tegn til en bilist at standse, da betjentene ville lave en rutinekontrol. Bilisten kørte på P-pladsen ved Gersagerparken i Greve. Han standsede ikke for politiet, men forsøgte at slippe væk fra patruljen. Bilisten satte bilen ved et grønt område, hvor han forsøgte at løbe fra betjentene. Han blev dog løbet op og anholdt. Det viste sig at føreren var en 19-årig mand fra Greve, som var frakendt førerretten i en tidligere sag, hvor han havde kørt hasarderet. Han var desuden påvirket af euforiserende stoffer, så han blev sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Kl. 19.05 på Kirkemosevej i Føllenslev, Kalundborg blev en 28-årig mand fra Kalundborg standse ti en varebil i en rutinekontrol. Føreren af bilen blev testet med narkometeret, da betjentene mistænkte, at han var påvirket. Narkometeret bekræftede dette, da resultatet viste positiv for kokain. Den 28-årige blev anholdt, sigtet for narkokørsel og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Kl. 20.12 kørte en patrulje på Rørvangsvej i Holbæk, da betjentene standsede en personbil, som kørte i nordlig retning i krydset ved Rørvangsparken. Fører og køretøj blev rutinemæssigt kontrolleret, hvor det viste sig at den 30-årige mand fra Holbæk, som sad bag rattet havde indtaget spiritus. En alkometertest viste, at hans promille var over det tilladte, så han blev sigtet og anholdt for at få udtaget en blodprøve. Han blev herefter løsladt.

Kl. 20.14 i den anden ende af politikredsen på Vestmotorvejen mod nord anmeldte en bilist, at en forankørende bil kørte usikkert. En patruljen fik standset personbilen ved Bjæverskov i Køge. Bilen blev ført af en 38-årig mand fra Ringsted, som var påvirket af spiritus over det tilladte, så han blev anholdt, sigtet og kørt til sygehuset, hvor han fik udtaget en blodprøve og senere løsladt.

Allerede kl. 20.22 fik politiet igen anmeldelse om en bilist, der kørte usikkert ad Vestmotorvejen mod nord ved Ringsted. Patruljen nåede frem til bilen ved Karlslunde, men føreren standsede ikke, selvom politiet tændte udrykningssignalerne for at vise, at han skulle standse. Da patruljen kørte op på siden for at vinke bilen ind til siden kørte den slingrende bilist imellem anden og fjerde vognbane, men ville stadig ikke stoppe.

Endnu en patrulje kom frem til Vestmotorvejen og de to patruljer fik sammen standset bilen ved afkørsel 27 – Greve i god ro og orden. Ingen biler eller personer kom noget til, selvom bilisten havde kørt så usikkert. Føreren, en 39-årig mand fra Eritrea med adresse i Egedal kommune, var kraftigt påvirket af alkohol og narko, så han blev sigtet for spiritus- og narkokørsel og kørt til en blodprøveudtagelse. Herefter blev han taget med til politistationen til afrusning. Den 39-årige var desuden frakendt førerretten i en tidligere sag om spirituskørsel, og han havde kørt gentagne gange påvirket i frakendelsestiden.

Politiet kunne derfor beslaglægge bilen med henblik på konfiskation, hvilket den 39-årige accepterede. Bilen var ejet af en anden mand, som blev orienteret om beslaglæggelsen af køretøjet. Retten vil senere taget stilling til om bilen kan endelig konfiskeres i forbindelse med sagens afgørelse.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi