Jyderup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Kongemarksvej, Svogerslev, RoskildeIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Humlekærgård, Køge (forsøg)Kragholm, Himmelev, Roskilde (forsøg)
Østervænget, Vindinge, Roskilde (forsøg)
Holmevej, Køge
Mosede Klintvej, Greve
Egevej, Tune
Strandbakken, Kalundborg
Vedskøllevej, Køge
Kastaniehaven, Hvalsø
Ellevej, Østrup, Veksø Sj.
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Enebærvej, Nykøbing Sj. (forsøg)Indbrud i skole og institutioner mv.:
Radiovej, KalundborgTyveri fra køretøjer:
Østersøvej, Rødvig StevnsBoserupvej, Roskilde
Hjortsvej, Nykøbing Sj.
Fredag – lørdag:
Fund af større parti hash – Ladegårdsparken Vest, Holbæk
Fredag morgen foretog Midt- og Vestsjællands Politi en ransagning af kælderrum i en større beboelsesejendom i Ladegårdsparken Vest efter et tidligere modtaget tip om, at en beboer i boligblokken kunne være besiddelse af ulovlige effekter, men måske også euforiserende stoffer. Retten i Holbæk havde godkendt politiets ransagning af kælderrummet, og ved ransagningen deltog narkohunde.Narkohunden reagerede ikke på noget særligt ved det kælderrum, hvor politiet mistænkte en beboer for at opbevare noget ulovligt.
Et nærliggende kælderrum tilhørende en anden person end den oprindeligt mistænkte var derimod mere interessant for narkohunden, og ved den efterfølgende ransagning fandt politiet ca. tre kilo hash gemt derinde.
Dette hashfund medførte efterfølgende en ransagning af bopælen hos en 21-årig mand, der også boede i beboelsesejendommen. Den 21-årige var ikke hjemme, men et vidne blev tilkaldt for at overvære ransagningen, hvor politiet fandt yderligere ca. 14 kilo hash gemt i hans lejlighed.
De i alt ca. 17 kilo hash blev beslaglagt som bevis i sagen, som den 21-årige skulle sigtes for. Politiet ledte efter ham i Holbæk-området, men han var forsvundet fra det sted, hvor politiet forventede, at han skulle opholde sig.
Den 21-årige er via sin forsvarer bekendt med sagen og opfordret til at melde sig selv til politiet med henblik på sigtelse og afhøring til sagen.
Den første og oprindeligt mistænkte var en 29-årig mand, som senere i sin bolig blev fundet i besiddelse af ca. 10 gram hash og en machete, som han blev sigtet for den ulovlige besiddelse af.
Butikstyveri – Skomagergade, Roskilde
Kl. 12.02 blev en 15-årig pige standset af en butiksdetektiv i en materialist. Den 15-årige pige fra Holbæk havde lagt en flaske sololie ned i sin taske og passeret sidste betalingsmulighed, uden at betale for sololien. Butiksdetektiven kontaktede den 15-årige uden for butikken, og hun blev tilbageholdt, indtil hun blev hentet af et familiemedlem. Politiet sigtede den 15-årige for tyveri og optog rapport.Bil og cyklist i uheld – Herregårdsvej, Roskilde
Kl. 13.24 påkørte en bilist en cyklist i en højresvingsulykke, som skete, da begge parter kørte mod vest af Østbyvej. Cyklisten skulle ligeud i krydset Østbyvej/Herregårdsvej, mens bilisten skulle til højre, hvorved der skete et sammenstød mellem de to parter. Cyklisten, en 59-årig mand fra Roskilde, som ikke bar cykelhjelm, faldt til jorden ved sammenstødet og blev kørt på sygehuset af en ambulance for at blive behandlet efter sammenstødet. Bilisten var en 53-årig mand fra Ruds-Vedby.Hastighedsovertrædelse – Stensbjergvej, Køge
Kl. 15.42 målte en civil patrulje med lasermåler en bilist til at køre 91 km/t på en strækning, hvor hastigheden ikke må overstige 50 km/t. Bilisten, en 31-årig mand fra Køge, er sigtet i sagen, og der nedlægges påstand om frakendelse af kørekortet. Sagen skal nu for en dommer, hvor den vil blive afgjort.Spirituskørsel – Havnevej, Holbæk
Kl. 15.43 anholdt politiet en 31-årig mand fra Holbæk og sigtede ham for spirituskørsel. Manden fik udtaget en blodprøve til sagen, som afgøres, når resultatet af blodprøven kommer politiet i hænde.Narkokørsel uden førerret – Landevejen, Holbæk
Kl. 17.57 anmeldte en borger, at politiet burde se nærmere på en personbil, som politiet fik standset i krydset Landevejen/Tuse Byvej. Manden bag rattet – en 32-årig mand fra Holbæk – er frakendt førerretten og testede positiv for narko i patruljebilens narkometer. I bilen fandt politiet desuden en flaske med euforiserende stoffer i. Manden blev anholdt og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Han er dog fortsat sigtet i sagen, som vil blive afgjort på et senere tidspunkt, når resultatet af blodprøven kommer politiet i hænde.Kørsel uden førerret for 6. gang – Ringstedvej, Mørkøv
Kl. 18.55 standsede en patrulje en varebil, som blev ført af en 23-årig mand fra Tølløse. Den 23-årige bag rattet er frakendt førerretten og har kørselsforbud, og han nægtede at have ført køretøjet. Da det er 6. gang den 23-årige bliver standset for kørsel i frakendelsestiden, blev varebilen beslaglagt med henblik på konfiskation. Den 23-årige mand ønskede beslaglæggelsen forelagt en dommer, og sagen bliver derfor afgjort i retten på et senere tidspunkt.Mand stukket med kniv – Engvang, Holbæk
Kl. 19.28 fik politiet via alarmcentralen melding om, at en gruppe personer er i slagmål med hinanden, og at nogle af personer har nogle genstande i hænderne.Flere patruljer kørte til området, hvor politiet fik kontakt til flere personer, herunder en såret 27-årig mand fra Roskilde.
Ambulancepersonale tilså mandens kvæstelser efter knivstik mod brystet, og han blev efter de indledende undersøgelse fløjet til Rigshospitalets traumecenter i den tilkaldte lægehelikopter.
Området blev afspærret og med bl.a. politihunde undersøgt for eventuelle spor efter slagsmålet og knivstikkeriet mod den 27-årige.
Vidneforklaringer, videoovervågningsmateriale og efterforskning i øvrigt førte til, at politiet mente at kunne identificere en 18-årig mand fra Holbæk som mistænkt i sagen. Han blev fundet i Holbæk by og anholdt kort efter midnat.
Den 18-årige blev sigtet for grov vold og forblev frem til næste dag i politiets varetægt under den fortsatte efterforskning i sagen. Efter en nøje vurdering af sagens nærmere omstændigheder samt skadernes omfang på den 27-årige blev den anholdte løsladt uden fremstilling i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
Den 27-åriges skader var mindre alvorlige end først antaget, så han blev efter fornøden behandling udskrevet senere på aftenen fra Rigshospitalet.
Den 18-årige er fortsat sigtet i sagen, som efterforskes fortsat og senere vil få et strafferetlig efterspil for ham.
Brand – Åkandestien, Køge
Kl. 00.38 anmeldte en kvinde, at hun i en kolonihave havde hørt lyden af glas, der blev smadret, hvilket havde fået hende til at undersøge området. Kvinden bemærkede knuste ruder og flammer ved et vindue, hvilket fik hende til at ringe 112. Politi og brandvæsen kom frem til stedet, hvor et kolonihavehus var brand- og sodskadet, men ilden havde ikke spredt sig. Politiet skal nu foretage nærmere undersøgelser i sagen for at kortlægge de nærmere omstændigheder.Lørdag – søndag:
Utryghedsskabende mand – Over Bølgen, Greve
Kl. 10.19 fik politiet en henvendelse fra en centervagt om, at en mand gik rundt i indkøbscentret Waves, hvor han umotiveret råbte og skreg.Politiet fik kontakt til en 31-årig mand fra Greve, som politiet skønnede lettere påvirket af et eller andet samt lidt uligevægtig. Manden blev af politiet opfordret til at forlade centret, så roen og trygheden for kunder kunne genoprettes.
Den anvisning fra politiet efterkom manden indledningsvist, men kun kortvarigt, idet han vendte retur til indkøbscentret.
Politiet vurderede, at den 31-årige nu måtte frihedsberøves i medfør af politiloven for igen at få trygheden genoprettet i indkøbscentret. Den 31-årige blev bragt til politistationen i Roskilde, hvor han efter en lægeundersøgelse blev anbragt i et venterum.
Den 31-årige var dog selv indstillet på at få psykiatrisk hjælp på grund af sin adfærd og sindstilstand, hvorfor han i løbet af eftermiddagen blev indlagt på et sygehus til undersøgelse og eventuel behandling.
Brand i øvrigt – Nystedvej, Veddelev, Roskilde
Kl. 11.46 blev brandvæsnet og politiet alarmeret på grund af ildebrand i et plankeværk i kort afstand fra en carport.Det viste sig, at en 47-årig mandlig beboer på adressen havde brugt en ukrudtsbrænder, som havde antændt nogle visne blade ved et plankeværk. Den 47-årige havde selv fået slukket ilden i de visne blade inden brandvæsnets ankomst. Ilden havde kun medført en let sodsværtning af plankeværket, som i øvrigt ikke var blevet beskadiget.
Politiet foretog sig ud fra disse omstændigheder ikke yderligere i anledning af anmeldelsen.
Brand i skur medførte sigtelse – Skovengen, Jyderup – Holbæk
Kl. 12.48 rykkede politiet og brandvæsnet ud til endnu en brand efter brug af en ukrudtsbrænder.Det viste sig, at en 56-årig mand fra Jyderup havde brugt en ukrudtsbrænder i nærheden af et mindre haveskur i træ. Som følge af brugen af ukrudtsbrænderen brød haveskuret på et fællesområde i brand, så brandvæsnet måtte i aktion.
Skuret nedbrændte uden risiko for, at branden ville brede til noget andet, og efterfølgende sigtede politiet den 56-årige for overtrædelse af beredskabsloven på grund af manglende forsigtighed ved brug af ukrudtsbrænderen.
Kvinde med pistollignende genstand – Hundige, Greve / Køge
Kl. 14.09 fik politiet en anmeldelse om, at en kvinde med en pistollignende genstand i bukselinningen på Hundige S-station var steget på S-toget i retning mod Køge.På Køge S-station stod politiet klar til at få identificeret kvinden og undersøgt den pågældende genstand nærmere.
Politiet fik efter S-togets ankomst hurtigt kontakt til en 44-årig kvinde fra Greve, som nu opbevarede den pistollignende genstand i en medbragt dametaske. Der var tale om en såkaldt hardballpistol, som politiet beslaglagde i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af våbenlovgivningen.
Den 44-årige kvinde blev under politiets undersøgelser i sagen kortvarigt frihedsberøvet, men blev løsladt efter ca. 1½ time, da politiets undersøgelser og afhøringen af hende var afsluttet. Pistolen havde ikke været brugt til at true nogen med ud fra oplysningerne i anmeldelsen.
Færdselsuheld mv. – Gørlev Landevej / Bjerge Landevej, Gørlev Sj. – Kalundborg
Kl. 16.52 fik politiet flere anmeldelser om en bilists usikre kørsel ad Gørlev Landevej og Bjerge Landevej, idet bilisten under kørslen havde påkørt flere vejskilte og kantpæle, inden han standsede og steg ud af bilen. Herefter faldt den mandlige fører af bilen omkuld.Ambulancepersonale og politiet fik bilisten identificeret som en 75-årig mand fra Kalundborg, der var påvirket af spiritus, og som formentlig også havde fået et ildebefindende. Han blev derfor hastigt kørt til Slagelse sygehus til undersøgelse samt udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol på grund af en sigtelse for spirituskørsel.
Politiet kunne på den kørte strækning på ca. 10 kilometer konstatere, at den 75-åriges personbil havde ramt flere skilte og kantpæle, men ingen øvrige trafikanter var blevet involveret i noget.
Når analyseerklæringen fra den udtagne blodprøve foreligger, vil den 75-årige høre nærmere fra politiet.
Butikstyveri – Slotsvolden, Holbæk
Kl. 17.21 anmeldte butikspersonalet i supermarkedet Kvickly, at en udenlandsk mand var tilbageholdt som mistænkt for tyveri af varer til en større værdi.Det viste sig, at en 36-årig mand fra Georgien i supermarkedet havde taget 21 pakker barberblade, som han ikke havde betalt for, da han forlod supermarkedet og blev pågrebet ved udgangen.
Politiet anholdt og sigtede ham derfor for butikstyveri af barberblade til en samlet værdi af 5.250 kr. Efter afsluttet efterforskning i sagen blev den 36-årige mand løsladt, idet politiet og anklagemyndigheden efter en nøje vurdering af de konkrete omstændigheder ikke fandt grundlag for fremstilling i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
Den sigtede vil derfor senere høre nærmere fra politiet og anklagemyndigheden, når sagen skal afgøres.
Færdselsuheld / spirituskørsel – Vig Hovedgade, Vig – Odsherred
Kl. 17.56 var to bilister stødt delvist frontalt sammen med lav hastighed på Vig Hovedgade, så en ambulance var sendt til uheldsstedet.Det viste sig, at en 69-årig kvinde fra Vig var kørt i en personbil ad Vig Hovedgade mod vest. Samtidig kørte en 33-årig mand fra Holbæk i en personbil i modsat retning, da de to bilisters venstre forskærme ramte hinanden i et delvist frontalt sammenstød.
Den 69-årige kvinde viste sig at være påvirket af spiritus under kørslen, hvorfor hun blev sigtet for spirituskørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.
Ambulancepersonalet bragte den 33-årige til kontrol på skadestuen, men alle parter incl. en passager i den 33-åriges bil var sluppet fra sammenstødet uden behandlingskrævende skader. Begge parters biler blev bugseret væk fra uheldsstedet.
Vold i trafikken – Ågerupvej, Ågerup, Roskilde
Kl. 18.22 anmeldte en 62-årig mand fra Roskilde, at han under cykeltur ad Ågerupvej var blevet udsat for vold af en mandlig bilist, der efterfølgende var kørt fra stedet i en bil.Den 62-årige var cyklet ad Ågerupvej mod vest og havde nærmet sig en vejchikane, hvor der samtidig kom en bil kørende bagfra. Denne bils passage havde gjort den 62-årige forskrækket og medførte en usikker kørsel, så den 62-årige fortsatte sin kørsel uden for cykelfeltet ved passage af vejchikanen.
Samtidig med den 62-åriges passage kom endnu en bil bagfra, hvor passagen af vejchikanen skete så tæt på den 62-årige, at han var tæt på at vælte og havde slået ud med en arm på grund af den usikre kørsel. Hans arm havde ramt bilen, hvorefter bilisten standsede og tog kontakt til cyklisten. Han blev ifølge sin forklaring blev taget omkring halsen af den mandlige bilist, der straks efter kørte fra stedet.
Andre beboere havde under udendørs ophold undret sig over højlydt råben fra vejen, og en beboer havde kontaktet cyklisten og derefter tilkaldt politiet.
Bilisten blev senere på aftenen identificeret som en 51-årig mand fra Roskilde, som blev anholdt og sigtet for vold mod cyklisten. Den 51-årige blev løsladt efter afhøring til sagen, hvori han havde en anden opfattelse af hændelsesforløbet. Han kan under alle omstændigheder forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Spirituskørsel – Lundegårdsvej, Gørslev, Ringsted - Køge
Kl. 19.58 anholdt og sigtede politiet en 37-årig mand fra Boeslunde for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.Interne stridigheder udviklede sig – Himmelev Skovvej, Himmelev, Roskilde
Kl. 23.57 anmeldte en 31-årig kvinde fra Roskilde, at hun var blevet udsat for vold af en bekendt, der under en fest, hvor begge parter deltog, havde set sig sur på den 31-årige kvinde. Han havde derfor slået hende en enkelt gang i hovedet, hvorefter andre tilkaldte politiet.Politiet fik på stedet udpeget en påvirket, 57-årig mand fra Roskilde som ham, der havde slået den 31-årige kvinde. Den 57-årige blev anholdt, men satte sig under anholdelsen til modværge og slog i den forbindelse også de to politibetjente, som anholdt ham, idet den ene blev ramt med flere slag i hovedet, mens den anden blev ramt af et slag på armen.
Det lykkedes dog til sidst at få pacificeret den 57-årige, så han kunne transporteres til politistationen i Roskilde, hvor han i forbindelse med afhøringen blev sigtet dels for vold mod den 31-årige kvinde, dels for vold mod politibetjentene.
Efter en nøje vurdering af omstændighederne ved voldssagerne løslod politiet den 57-årige uden fremstilling i grundlovsforhør, men han er fortsat sigtet i sagerne og kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.
Lov om euforiserende stoffer – Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 00.17 henvendte en patrulje fra nærpolitienheden i Asnæs sig hos en 34-årig mand fra Nykøbing Sj., fordi patruljen i forbindelse med præventive værtshustilsyn i Nykøbing Sj. havde modtaget oplysninger om hashlugt fra den 34-åriges adresse i nærheden af et værthus i byens centrum.Politiet fik lugten af hash bekræftet ved henvendelse på adressen, hvor den 34-årige beboer var i færd med at ryge en joint. En efterfølgende ransagning afslørede besiddelse af godt seks gram amfetamin samt flere klumper hash med en samlet vægt på knap 1,5 gram.
De ulovlige stoffer blev beslaglagt som bevis i forbindelse med en sag om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, som den 34-årige blev sigtet for overtrædelse af. Han kan nu forvente at høre nærmere om sagens afgørelse fra politiet.
Beruset mand havde kniv på sig – Nygade, Holbæk
Kl. 02.46 fik politiet kontakt til en noget spirituspåvirket mand uden for et værtshus i Nygade. Han havde lidt svært ved at give personlige oplysninger til politiet, som fandt ham i besiddelse af en kniv med en bladlængde på 7,5 cm. Kniven, som han opbevarede i en bukselomme, blev beslaglagt som bevis i en sag om overtrædelse af knivloven.Manden blev vurderet så påvirket af spiritus, at han ikke kunne klare sig selv, hvorfor han blev frihedsberøvet med henblik på afrusning i detentionen.
Politiet fik i den forbindelse klarlagt hans identitet som en 30-årig mand uden fast bopæl, og i løbet af søndag formiddag var han frisk nok til at kunne klare sig selv igen og blev derfor løsladt. Senere vil han modtage en afgørelse i forbindelse med overtrædelse af knivloven.
Færdselsuheld / spirituskørsel – Fændediget, Køge
Kl. 04.21 anmeldte en 19-årig mand fra Næstved, at han under kørsel i en personbil var forulykket, idet han havde påkørt et vejskilt under kørsel i en rundkørsel og videre ad Fændediget i vestlig retning.Politiet kørte til uheldsstedet og fik kontakt til den 19-årige, der blev skønnet påvirket i lettere grad af spiritus. Det blev bekræftet af en alkometertest, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og i den forbindelse fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for eventuel ulovlig alkoholkoncentration i blodet.
Der var i forbindelse med påkørslen sket skade på skiltet og den 19-åriges bil, men ingen øvrige trafikanter var blevet involveret.
Den 19-årige bilist vil høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.
Spiritus-/narkokørsel i frakendelsestiden – Roskildevej, Vipperød – Holbæk
Kl. 05.55 anholdt og sigtede politiet en 25-årig mand fra Holbæk for kørsel i en personbil i formentlig både alkohol- og narkotikapåvirket, selv om han i forvejen var frakendt kørekortet og derfor ikke måtte være fører af køretøjet.Den 25-årige blev løsladt efter udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for netop både alkohol og euforiserende stoffer. Når analyseerklæringerne foreligger, vil den 25-årige høre nærmere fra politiet.
Bilen, som den 25-årige var fører af, var ikke hans, hvorfor bilejeren efterfølgende er blevet sigtet for overladelse af føringen til en person, som ikke lovligt kunne være fører af køretøjet. Også bilejeren kan nu forvente at høre nærmere fra politiet i form af en bøde.
Søndag – mandag:
Cyklist påkørt af bil – Næstvedvej, Ringsted
Kl. 12.47 fik politiet et alarmopkald om en trafikulykke. Politiet kom frem til stedet, hvor en personbil, ført af en 29-årig mand fra Ringsted i forbindelse med et højresving ad Odinsvej ramte en 55-årig mand fra Ringsted, som kom kørende på cykel i sydlig retning ad Næstvedvej. Den 55-årige cyklist blev skubbet af cyklen ved sammenstødet og ramte kørebanen. Cyklisten blev kørt på sygehuset til tjek, og politiet optog rapport i sagen.Bedrageri – Klosterparks Allé, Ringsted
Kl. 13.05 blev politiet fik politiet en anmeldelse om bedrageri. Fremme på stedet viste det sig, at en 44-årig rumænsk mand med en arbejdsmæssig tilknytning til Danmark i to tøjbutikker havde byttet rundt på prismærkerne på noget tøj. Manden havde forsøgt at betale for tre sweatshirts, som var påsat prismærker fra tre t-shirts. Politiet ankom til stedet, hvor de anholdt manden. Den 44-årige udlænding blev afhørt til sagen og er sigtet for bedrageri. Efter endt afhøring blev manden løsladt, men han er fortsat sigtet i sagen, som vil blive afgjort på et senere tidspunkt.Varebil overså svingende personbil – Odsherredvej, Nørre-Asmindrup – Odsherred
Kl. 14.08 fik politiet en anmeldelse om et trafikuheld, som skete, da en personbil skulle foretage et venstresving. Føreren af en bagfra kommende varebil overså, at personbilen bremsede ned for at svinge til venstre og påkørte personbilen bagfra. Der skete udelukkende materiel skade på de to køretøjer ved sammenstødet. Føreren af personbilen var en 68-årig mand fra Roskilde, og føreren af varebilen var en 32-årig kvinde fra Hedehusene.Solouheld – Karlslunde Strandvej, Karlslunde – Greve
Kl. 14.47 skete et trafikuheld, da en bil ført af en 80-årig mand fra Charlottenlund, som kom kørende ad Karlslunde Strandvej i sydvestlig retning mod Køge, påkørte en pæl og et vejtræ, hvilket bevirkede, at bilen blev slynget rundt, så den landede på sin højre side og derved spærrede kørebanen for øvrige bilister. Politi og redning kom frem til stedet, hvor den 80-årige forklarede, at han var faldet i søvn under kørslen. Manden blev testet negativ for alkoholpåvirkning, og han blev kørt på sygehuset for at få behandlet lettere tilskadekomst. Den forulykkede bil blev flyttet væk fra vejbanen, og politiet optog rapport i sagen.Personbil konfiskeret – Adelers Alle, Fårevejle St. – Odsherred
Kl. 15.05 standsede en patrulje en personbil med henblik på rutinekontrol. Føreren af bilen, en 79-årig mand fra Svinninge havde ikke kørekort, da kørekortet ikke var generhvervet. Manden er to gange tidligere blevet standset i forbindelse med kørsel uden førerret inden for en periode på 3 år. Derfor beslaglagde politiet bilen på stedet, hvilket manden accepterede. Sagen bliver afgjort på et senere tidspunkt.Tyveri af fiskeudstyr gik i fisk – Over Bølgen, Greve
Kl. 15.17 anmeldte et vidne, at to mænd på havde forsøgt at stjæle fiskeudstyr samt solbriller fra en butik. Politiet kom frem til stedet, hvor mændene en 32-årig og en 34-årig mand, begge fra Ukraine, blev anholdt og sigtet for tyveri. Mændene blev afhørt til sagen og blev efterfølgende løsladt. Begge mænd fik en bøde for tyveriet, som blev betalt på stedet.Færdselsuheld – Foldager, Lejre
Kl. 18.35 blev en patrulje tilkaldt til vejkrydset Foldager/Ømgårdsvej, hvor en personbil ført af en 41-årig kvinde fra Roskilde var kørt ud foran en personbil ført af en 19-årig mand fra Farum. De to biler stødte sammen. Den 19-årig mand og en passager i bilen kunne på grund af skader på bilen ikke komme ud af bilen, og brandvæsnet blev derfor tilkaldt for at få de to personer ud af bilen. Den 19-årige mand samt passageren i bilen blev kørt til sygehuset for at blev behandlet for skader. Politiet optog rapport i sagen, og de nærmere omstændigheder omkring uheldet skal nu undersøges nærmere.Færdselsuheld – Bredeløkkevej, Store-Heddinge – Stevns
Kl. 18.48 fik politiets et alamopkald om en trafikulykke, som skete da en personbil ført af en 24-årig mand fra Store-Heddinge kom kørende i nordlig retning ad Bredeløkkevej i et sving stødte sammen med en personbil ført af en 73-årig mand fra Store-Heddinge. Ved sammenstødet snurrede bilen med den 24-årige rundt flere gange, mens bilen med den 73-årige bag rattet endte i rabatten. Begge mænd blev kørt til sygehuset efter uheldet.Narkokørsel – Roskildevej, Vipperød – Holbæk
Kl. 22.10 standsede en patrulje en personbil, som blev ført af en 21-årig mand fra København, som var påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev anholdt og sigtet af politiet og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Sagen bliver afgjort, når resultatet af blodprøven foreligger.Spirituskørsel – Skovvej, Jyderup – Holbæk
Kl. 23.13 blev en 48-årig mand anholdt og sigtet for spirituskørsel. Manden fik udtaget en blodprøve og blev herefter løsladt. Når resultatet af blodprøven er klar, bliver sagen afgjort.Kørsel uden førerret – Ringstedvej, Køge
Kl. 02.50 observerede politiet en personbil, som kom kørende i vestlig retning ad Ringstedvej. Patruljen besluttede at lave en rutinemæssig kontrol af bilen. Føreren af personbilen ønskede dog ikke at tale med politiet og undlod at efterkomme politiets anvisninger om, at bilen skulle standse. Bilen fortsatte sin færd ned på motorvejen i vestlig retning. Bilen blev bragt til standsning ved Borup, hvor føreren af bilen, en 45-årig herboende mand fra Serbien, bosiddende i Middelfart, blev sigtet for kørsel uden førerret samt for ikke at efterkomme politiets anvisninger. Sagen vil blive afgjort på et senere tidspunkt.OPFØLGNING
Anholdelse / løsladelse – Grov vold – Steenstrups Alle, Holbæk
En 15-årig mand fra Holbæk meldte lørdag aften sig selv til Midt- og Vestsjællands Politi, idet han i forvejen var efterlyst som mistænkt i en sag om grov vold på Steenstrups Alle, Holbæk, torsdag aften.Den 15-årige var i den forbindelse mistænkt for at have stukket en 16-årig ung mand fra Holbæk med kniv og har været eftersøgt siden. Det var den 15-årige godt selv klar over og havde i mellemtiden kontaktet en forsvarer, som havde opfordret ham til at melde sig hos politiet.
Den 15-årige blev sigtet for grov vold og blev efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder løsladt uden fremstilling i grundlovsforhør. Han er fortsat sigtet i sagen, der på et senere tidspunkt vil blive strafferetligt afgjort.