Jyderup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Valmuemarken, BorupStigårdsvej, Solrød Strand
Søndervangsvej, Overby, Sjællands Odde
Trønninge Alle, Regstrup
Greve Strandvej, Greve
Stærgårdsparken, Asnæs
Minkemarkvej, Tuse Næs, Holbæk (forsøg)
Labæk, Holbæk
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Nysøvej, Højby Lyng, Højby Sj.Bakkedraget, Drøsselbjerg, Slagelse
Lumringsbrovej, Greve
Indbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Søhøj, KarlslundeBenløseparken, Benløse, Ringsted
Kildebrinken, Ringsted
Bødkers Vænge, Snoldelev, Gadstrup
Kildemosevej, Ringsted
Fredag – lørdag
Narkokørsel uden førerret i lånt bil – Tølløsevej, Ugerløse – Holbæk
Kl. 10.05 stoppede en patrulje en bil på Tølløsvej i Ugerløse i en rutinekontrol. Bag rattet sad en 43-årig mand uden fast adresse og uden kørekort. Han blev testet med narkometeret, som viste positiv for hash og kokain. Den 43-årige havde lånt bilen, hvilket bilejeren nok fortrød, da hun fik et opkald fra politiet, som sigtede hende for at låne bilen ud til en person uden kørekort. Som bilejer har man pligt til at sikre sig, at man kun låner sin bil ud til en person, som lovligt må køre i den.Den 43-årige blev anholdt og sigtet for narkokørsel uden førerret. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøveanalysen kommer, vil den 43-årige høre mere i sin sag. Bilejeren kan forvente en bøde i sagen.
Narkobilist fik taget bilen - Hundigvej, Greve
Kl. 14.30 kørte en betjent fra færdselsafdelingen i nordlig retning på Hundigevej i Greve, hvor en 26-årig mand fra Greve blev stoppet rutinemæssigt. Føreren blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer, men han var ikke i stand til at gennemføre en narkometertest. Den 26-årige var frakendt førerretten indtil 2024 grundet en tidligere sag om narkokørsel, og han var sigtet i adskillige sager om narkokørsel de seneste år. Da han samtidig havde kørt mere end tre gange i frakendelsestiden kunne politiet beslaglægge hans bil med henblik på konfiskation, hvilket han ikke protesterede imod.Den 26-årige blev anholdt og sigtet for narkokørsel i frakendelsestiden. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Nu afventer politiet resultatet af blodprøven, hvorefter den sigtede vil høre mere i sin sag. Retten vil senere tage stilling til, om bilen kan endelige konfiskeres.
Brand i kælder på stråtækt hus – Asylgade, Roskilde
Kl. 17.03 kom et alarmopkald om brand i kælderen i et stråtækt hus i Asylgade i Roskilde. Der var ingen hjemme i huset, men politi og brandvæsen kørte hastigt frem, hvor det viste sig at branden var gået ud af sig selv. Der havde været ild i en affugter, som stod på et betongulv i kælderen, men ilden havde ikke spredt sig til andet og var selv gået ud. Der var en del røg og sodskade i huset, men der skete ingen større skade på ejendommen. Politiet optog en rapport, for at dokumentere omstændighederne om brandens opståen.Par sigtet for tyveri af brændstof – Gørlev Landevej, Gørlev Sj. – Kalundborg
Kl. 00.25 kørte en patrulje på Gørlev Landevej i Gørlev, da betjentene bemærkede et mistænkeligt forhold i en parkeringslomme langs vejen ved en parkeret bil. Da patruljen holdt ind bag den parkerede bil, steg en mand og en kvinde ind i bilen. I bilen så betjentene flere større dunke, som viste sig at indeholde benzin. Langs vejen ved siden af bilen fandt politiet en pumpe og slanger, som lugtede af benzin, et koben, og flere tomme dunke. Betjentene afhørte parret i bilen, en 24-årig mand og en 27-årig kvinde fra Kalundborg kommune. De kunne komme med en forklaring på, hvordan de var kommet i besiddelse at dunkene med benzin, og nægtede kendskab til de ting, som blev fundet uden for bilen.Patruljen sigtede parret for tyveri af benzin fra ukendt sted og beslaglagde dunke, benzin og værktøj. Politiet efterforsker nu sagen, for at forsøge at finde frem til, hvorfra benzinen blev stjålet, og om parret og deres bil kan sættes i forbindelse med sager om tyveri af benzin. De sigtede kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.
Lørdag – søndag
Narkokørsel – Munkholmvej, Holbæk
Kl. 09.20 anholdt og sigtede politiet en 33-årig mand fra Helsinge for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Narkometertesten havde politiet anledning til at mistænke for at være påvirket af både amfetamin og methamfetamin, hvorfor han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer inden sin løsladelse.Spiritus-/narkokørsel – Københavnsvej, Roskilde
Kl. 13.00 anholdt og sigtede politiet en 28-årig mand fra Hedehusene for kørsel i en personbil under påvirkning af både spiritus og narkotika. Han blev løsladt efter udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer.Brandundersøgelse – Bakkegården, Hørve – Odsherred
Kl. 13.32 rykkede brandvæsnet ud til et plejecenter, efter at personalet havde slået alarm på grund af brand hos en 79-årig kvindelig beboer. Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, der var opstået i noget tøj på badeværelset, som blev røg- og sodskadet som følge heraf.Branden havde også udviklet så meget røg, at beboeren måtte tilses, men hun var dog sluppet uden behandlingskrævende skader. Der var ikke behov for evakuering af øvrige beboere på plejecenteret. Politiet har nu optaget rapport om branden, hvis omstændigheder skal undersøges nærmere, herunder om rygning kan have en rolle i brandens opståen.
Spirituskørsel i frakendelsestiden – Landevejen, Svinninge – Holbæk
Kl. 16.53 blev en 46-årig mand fra Svinninge, der i forvejen var frakendt kørekortet, anholdt som fører af en personbil, idet han også kunne mistænkes for at være spirituspåvirket under kørslen. Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og afhørt til de to overtrædelser af færdselsloven inden sin løsladelse.Spritbilist flygtede – Jyllandsgade, Ringsted
Kl. 19.18 standsede politiet rutinemæssigt en personbil, som blev ført ad Nordre Ringved ud for outletcentret med henblik på kontrol af føreren og køretøjet. Føreren var en 30-årig mand fra Ringsted, som medbragte to små børn i bilen under kørslen. Føreren deltog i en alkometertest, der gav udslag over den tilladte værdi for påvirkning af alkohol under kørslen, hvor den 30-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.I forbindelse hermed blev børnenes mor tilkaldt til stedet for afhentning af de to små børn, inden den 30-årige skulle transporteres til et sygehus med henblik udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Under overleveringen af børnene til moderen lykkedes den 30-årige at se en mulighed i at flygte fra politiet, som straks optog forfølgelsen i området omkring outletcentret.
Det lykkedes den 30-årige at forsvinde fra politiet trods eftersøgning i området med bl.a. politihunde efter ham. Politiet fik dog i løbet af søndagen kontakt til den 30-årige, der nu yderligere blev gjort bekendt med, at han også blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at flygte fra politiet som anholdt. Samtidig blev han gjort bekendt med, at sagen om spirituskørsel kunne forventes fremmet ud fra den foretagne alkometertest, selv om der ikke var blevet udtaget en blodprøve af ham til nærmere undersøgelse for alkohol. Han vil således høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.
Politiet har tillige udfærdiget en underretning til de sociale myndigheder om den 30-åriges kørsel i spirituspåvirket i en bil, hvor de to små børn var passagerer.
Lov om euforiserende stoffer – Bjergmarken, Holbæk
Kl. 23.59 fik politiet en anmeldelse fra en lokal kvinde, der kunne høre støj fra kælderen i den boligblok, hvor hun boede. Hun formodede derfor, at nogen havde uberettiget skaffet sig adgang til stedet. En patrulje kørte til stedet og fik kontakt med to unge drenge på 14 og 15 år fra hhv. Tølløse og Holbæk.
Ved en nærmere kontrol af dem fandt politiet den 15-årige i besiddelse af 20 gram hash, en vægt og et kontant pengebeløb. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og fik beslaglagt det ulovlige stof. Den 15-årige og hans værger vil nu høre nærmere om sagen mod ham. Den 14-årige røg noget hash, men kan ikke sigtes for noget ulovligt, idet han er under den kriminelle lavalder på 15 år, men de sociale myndigheder vil for begge vedkommende blive underrettet.
Spirituskørsel – Esbern Snaresvej, Kalundborg
Kl. 00.06 anholdt og sigtede politiet en 35-årig mand fra Kalundborg for spirituskørsel i en personbil, som han førte i vestlig retning ad Esbern Snaresvej. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.
Spiritus-/narkokørsel – Lendrumvej, Strøby – Stevns
Kl. 02.03 anholdt og sigtede politiet en 28-årig mand fra Tureby for kørsel i både narkotika- og spirituspåvirket tilstand i en varebil. Alkometertesten havde givet udslag over det tilladte, og narkometertesten indikerede, at han kunne være påvirket af cannabis under kørslen.Han blev løsladt efter udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for alkohol og euforiserende stoffer. Når analyseerklæringerne foreligger, vil han høre nærmere fra politiet.
Indbrud i kolonihavehus og tyveri af brændstof – Lumringsbrovej, Greve
Kl. 02.08 fik politiet en anmeldelse om, at nogen formentlig var ved at foretage indbrud i et kolonihavehus, idet anmelderen kunne høre både støjen fra indbruddet og nogle personer.Politiet kørte til kolonihaven og fandt en opbrudt dør i et kolonihavehus, hvor der foretaget gennemrodning af flere rum, ligesom flere ruder var blevet knust.
Ingen personer blev truffet ved kolonihavehuset, hvor politiet fandt en varebil med varm motor efterladt og ulåst. I varebilen fandt politiet en stor plastiktank med brændstof i, og varebilen bar ikke præg af at være blevet stjålet og var heller ikke meldt stjålet, men blev dog undersøgt for eventuelle spor, der senere kan identificere personer med relation til køretøjet.
En hundepatrulje undersøgte eventuelle spor efter personer i området, hvilket førte til, at politiet ikke så langt fra kolonihaven traf en 36-årig mand fra Polen. Han blev straks anholdt som mistænkt i sagen om indbruddet i kolonihavehuset og måske for tyveri af brændstoffet i plastiktanken i varebilens varerum. Ved visitationen blev den anholdte fundet i besiddelse af en ulovlig kniv samt lidt amfetamin, hvorfor han også blev sigtet for overtrædelse af både knivloven og lov om euforiserende stoffer.
Den 36-årige blev løsladt efter afhøring til sagerne, da der ikke var grundlag for fremstilling af i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Han vil dog høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.
Misbrugte ægte dokument – Nygade, Holbæk
Kl. 02.53 foretog politiet et tilsyn på et diskotek i anledning af en koncert på stedet. Kontrollen omfattede bl.a. en kontrol af alderen på gæsterne på stedet, herunder hvorvidt alle var over 18 år og dermed lovligt kunne være gæst på diskoteket på dette tidspunkt af døgnet. Ved kontrollen af flere unge ved et bord studsede politiet over den fremviste legitimation som bevis på både identitet og alder. En ung mand fremviste på sin mobiltelefon et kørekort, hvorefter en anden ung mand i samme selskab fremviste et kørekort i en fysisk udgave.
Politiet undrede sig over, at de to unge mænd havde fremvist samme kørekort i hver sin udgave, og ved en nærmere undersøgelse viste det sig, at en 18-årig mand fra den vestlige del af Holbæk kommune var den reelle indehaver af kørekortet, som han havde fremvist i fysisk udgave. En 17-årig mand også fra den vestlige del af Holbæk kommune var en bekendt af den 18-årige og havde fået en ”kopi” af hans kørekort på sin telefon. ”Kopien” havde han brugt som legitimation for at bevise, at han var over 18 år og derfor måtte være til stede på diskoteket.
Dette misbrug af den 18-åriges ægte kørekort medførte en sigtelse til begge for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om misbrug af et ægte dokument over for en offentlig myndighed. Begge sigtede kan nu forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelserne, og den 17-åriges værge er blevet underrettet om sagen mod ham.
Søndag – mandag
Kvinde reddet ud af røgfyldt hus – Tårnvej, Rørvig – Odsherred
Kl. 09.51 kom en medarbejder fra hjemmeplejen tilfældigt forbi et hus på Tårnvej i Rørvig, hvor der bor en ældre kvinde. Huset var fyldt med røg, og hun kunne høre beboeren råbe på hjælp. Den handlekraftige hjemmeplejer forsøgte at komme ind via hoveddøren, som var låst, så hun gik til bagsiden af huset ved en terrassedør, hvor det lykkedes hende at komme ind i huset. Der var kraftig røgudvikling i huset, og den kvindelige beboer havde brug for hjælp. Det lykkedes hjemmeplejeren at redde den ældre kvinde ud af huset og tilkalde hjælp.
Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor det viste sig, at der var opstået brand ved en opvaskemaskine. Ilden blev slukket før den spredte sig, men huset fik røg og sodskader. Den ældre kvinde blev kørt med ambulance til sygehuset til behandling for røgforgiftning. Hun meldes ikke at være i kritisk tilstand, men havde hun været meget længere i det røgfyldte hus, kunne det have fået fatale følger. Den kvindelige hjemmeplejer i 60´erne indstilles af politiet til dusør for sin heltegerning. Branden skal undersøges nærmere for at fastslå, om branden startede i el-installationen ved opvaskemaskinen.
Narkokørsel, spirituskørsel og for hurtige knallerter – Kalundborg
Kl. 11.15 blev en 39-årig mand fra Jyderup testet positiv for euforiserende stoffer i en narkometertest, da han blev stoppet i en bil på Møllevej i Ubby. Den 39-årige var desuden frakendt førerretten i en tidligere sag om spirituskørsel i gentagelsestilfælde. Han blev anholdt, sigtet og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.
Kl. 16.23 stoppede en patrulje fra færdselsafdelingen en lille knallert på Hovedgaden i Høng i en rutinekontrol. Føreren af knallerten, en 39-årig mand fra lokalområdet, var påvirket af spirituspåvirket over det tilladte, så han blev sigtet og anholdt for at få udtaget en blodprøve. Betjenten undersøgte også knallerten, som blev testet på rullefelt, hvor det viste sig, at den kunne køre 52 km/t, selvom den højst måtte køre 30 km/t. Den 39-årige blev derfor sigtet for kørsel på konstruktivt ændret knallert. Han blev løsladt efter at have afgivet en blodprøve, og vil høre mere i sine sager, når resultatet af blodprøven kommer.
Kl. 16.51 blev en 15-årig dreng fra Høng stoppet på en lille knallert, som kunne køre for hurtigt. Knallertføreren blev standset på Sæbyvej i Sæby, Høng, hvor knallerten blev målt på et rullefelt, som viste en topfart på 53 km/t. Den 15-årige blev sigtet for at køre på den ulovlige knallert, og hans forældre blev orienteret om sagen. Han kan forvente en bøde og en betinget frakendelse af retten til at køre på lille knallert i sagen. Kører man gentagne gange på en ulovlig knallert, så vil knallerten blive konfiskeret.
Spiritusbilist kørte galt og fik taget bilen – Lillevangsvej, Greve
Kl. 20.09 skete et mindre uheld i et kryds på Lillevangsvej/Birkelyparken i Greve, da en 28-årig mand fra Ukraine kørte op bag i en forankørende bilist. Forrest kørte en 37-årig mand fra Jægerspris, som bremsede for rødt lys i krydset. Den 28-årige bilist nåede ikke at bremse, men påkørte den 37-åriges bil bagfra. Ingen personer kom noget til, men der skete skade på bilerne.
Politiet blev tilkaldt, da den 28-årige var påvirket af spiritus. Han blev testet med alkometeret, som viste et resultat på over 2,0 promille. Den 28-årige blev derfor anholdt, sigtet og taget med til en blodprøveudtagelse. Blodprøven blev sendt til hastebehandling, idet den sigtede er udlænding. Bilen, som var polsk indregistreret, blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Det er muligt at konfiskere bilen endeligt, hvis promilleerklæringen ender med et resultat over 2,0 promille efter reglerne om vanvidskørsel.
Den 28-årige er fortsat i politiets varetægt, mens sagen behandles. Når resultatet af blodprøven kommer, kan han forvente at få sin sag afgjort ved i retten.
Brand i silo – Ved Banen, Lille-Skensved – Køge
Kl. 02.36 opstod brand i en lille silo på en fabrik i Lille-Skensved. Siloen indeholdt stivelsesmiddel, som ikke var giftigt. Politi og brandvæsnet kørte til stedet, hvor der blev iværksat slukning af branden, som blev begrænset, så den ikke spredte sig til de øvrige siloer på fabrikken. Stivelsesmidlet i siloen var svært at slukke, da det blev til en tjæreagtig substans, men det lykkedes at slukke branden via en lem i siloen. Omkring kl. 04.39 var branden helt slukket. Ingen personer kom noget til, og der skete kun begrænset skade på fabrikken.