BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en pædagog til skole og naturfritidsordning
Vi søger fra 1. maj eller hurtigst muligt herefter en pædagog 32-37 t/ugen, da vores nuværende pædagog skal på efterløn. Vores nye kollega skal være en del af trin 1, som består af lærere og pædagoger, der varetager undervisning og støttefunktioner i 0.-3.kl., og skal være en bærende del af vores naturfritidsordning, FRI.
Skolen ligger i fantastiske grønne omgivelser, som er oplagte at inddrage i undervisningen, og som danner rammen om vores naturfritidsordning, hvor børnene som udgangspunkt er udendørs hele tiden. Vi udvikler hele tiden vores fritidsordnings mange muligheder for at udnytte naturen, og der vil være gode muligheder for at få vores nye kollegas interesser og kompetencer i spil.
Skolen har 20-års jubilæum til august, og har en god økonomi og en stabilt stigende elevtilgang. Skolen har i øjeblikket 178 elever fordelt på 0. til 9. klasse, og efter sommerferien starter vi med 188 elever. Vi stræber efter en klassekvotient på 22 elever i klasserne, og der går ca. 90 børn i FRI. Skolen har fokus på fællesskab, faglig og social differentiering, trivsel og bevægelse. Læs mere på www.bbfs.dk og skolens Facebookprofil.
Vores nye kollega skal varetage disse funktioner:
- Pædagog i vores naturfritidsordning
- Støttetimer i 0.kl. og deltage i førskolen, som starter d. 1. maj
- Mulighed for at undervise i 0.-3.kl. (gerne musik – men det er ikke et must)
- Deltage i teamsamarbejdet sammen med lærere og pædagoger
- Deltage i forældresamarbejdet i 0.-3.kl.
Vi har følgende ønsker til vores nye kollega:
- Du har relevant uddannelse
- Du brænder for relationsarbejde, og er god til det
- Du holder af at være udendørs, og har lyst til at bruge naturen i både undervisning og fritidsordning
- Du er visionær, kan tænke ”ud af boksen”, og har lyst til at videreudvikle naturfritidsordningen sammen med afdelingslederen.
- Du er en holdspiller der er god til at samarbejde, og du har lyst til at være en ligeværdig samarbejdspartner i teamet for 0.-3.kl.
Vi kan tilbyde:
- En levende og dynamisk arbejdsplads med en god balance mellem stabilitet og udvikling
- En sund og positiv kultur i klasserne og i fritidsordningen
- Engagerede forældre, bestyrelse og kollegaer
- Et godt og positivt arbejdsmiljø med godt samarbejde og plads til forskellighed
- En arbejdsplads med god plads til dine kompetencer, ideer og visioner
Vi ser gerne, at ansøgerne kontakter skoleleder Trine Stampe på tlf. 27 62 13 42 eller afdelingsleder i FRI, Alexander Hansen på tlf. 28 97 13 43 for at aftale et besøg, hvor vi kan vise skolen frem og fortælle mere om stillingen og om skolen og FRI. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside www.bbfs.dk. Bestyrelsesformand Kenneth Normand kan kontaktes på knormand@me.com.
Ansøgning og relevante bilag skal være skolen i hænde på mail skoleleder@bbfs.dk senest 20. marts kl. 12.00, hvorefter ansættelsesudvalget mødes og udvælger ansøgere til samtale. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 21. marts.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bregninge Bjergsted Friskole, Bregningevej, 4450 Jyderup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010640